Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
92 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
184) som Barn har hørt brugt i Rønne Egnen; de to sideløbende Former<br />
minde om Oldsprogets Vceltr og Vætte, og Bonavedd minder stærkt om<br />
den danske Kæmpevises Svend Vaanved, sproglige Traade turde maaske<br />
knytte disse to Navne nær sammen, og hver af de to Mænd havde en<br />
overnaturlig Moder og nedkæmpede Trolfolk. Allernærmest ligger det dog<br />
at udpege 24. Maj 1319 som den Dag, da det gammeldanske Vætteord<br />
Ved vandt sin straalende Indgang paa Bornholm. Kraftigt greb Kong<br />
Menved ind i dette Lands Skæbne siden Aar 1294, og hin Dag jog han<br />
Ærkebispen og hans Horde af fredløse Voldsmænd, som havde pint Indbyggerne<br />
med grufulde Trængsler, ud fra Hammershus, noget nær som<br />
i Sagnets livagtige Skildring Bonavedd med sin lange Pisk drev Trolhorden<br />
foran sig ud fra Alhøj og bort over Aastrømmen. Da kunde<br />
Folkesangen lyde: „Kongen over Riget raa'r, / Herre min, / og Dansen<br />
let i Skoven gaar / om Sommarinj, / naar andre Smaafugle de synge<br />
vel". Da Kongens Ry fæstnedes i Kendingsnavnet Menved, Rigets kraftige<br />
Skytsvætte, og gav fuldtonende Gjenlyd hos de fra Landets Uvætter udfriede<br />
Bornholmere, ved den af B. S. Ingemann skuede Tid 1335 — 40<br />
have ogsaa disse kunnet prise sin egen Perskerbonde med Kendingsnavnet<br />
Bonavedd, Bønders Skylshelt.<br />
Rohmann (111) gjør denne Sideform af Navnet til den yngste og<br />
jevnfører den heri' med Slægtnavnet Bohn, som han og Espersen (33)<br />
mene udgaaet af et oprindeligt Bone. Tidsfølgen er her dog omvendt.<br />
Slægten selv udpegede Lybek som sin Hjemstavn, dens første Mand paa<br />
Bornholm 1584—1609 skrev sig Herman Boen (H. 573), og til Forklaring<br />
af Navnet førte den 1660 en Bønnestængel med „Bohnen" som sit Seglmærke.<br />
1 Tidsrummet 1620 — 80 var Slæglnavne ude af Brug; Skipper<br />
Herman Boens Søn skrev sig slet hen Claus Hermansen. Da de gjenoptoges,<br />
skrev Slægten sig Bohn, men i Trang til at lægge en Mening<br />
ind i dette Navn kaldte dens bornholmske Omgivelser den Bone, Bonde,<br />
og den Bro, som Borgerkpl. Herman Clausen Bohn byggede 1737 over<br />
Byaaen 0. for Rønne ud til sin Gaard Rosvang i Knudsker, har Generalstaben<br />
nu paa sit Kort fejlagtigt døbt Bondebroen (Personalhist. Tidsskr.,<br />
1897, 267 ff.).<br />
De sproglige Fortolkninger, hvormed R. (109 —13) prøver paa at<br />
afløse Vætten i Bonavedde, fremsætter han selv som kun usikre Muligheder.<br />
Mest stemt er han for at læse Mandens Navn som Vedde Bondesen under<br />
Henvisning til Fyens Jarl Palnatoke, Toke Palnesøn; noget nærmere ligger<br />
det dog at henvise til den bornholmske Runestens Kobu Suain, Sven<br />
Kaabesøn. Ejheller for denne Tydning vil R. sige fuldt ud god og ingen<br />
anden staa inde; thi alle, som hidtil have skrevet om Bonavedde, ere<br />
enige i, at dette er et Kendingsnavn tillagt Manden ud fra hans Livsfærd.<br />
Skokke af Bornholmere siges at have være i Kast med Underjordsfolket,<br />
uden at Sagnene have fundet det værdt at navnfæste dem; det er da<br />
lidet troligt, at ene denne Perskerbonde, fordi ogsaa han drev sin pudsige<br />
Skemt med sine smaa Højboer, skulde faa sit ligegyldige kirkelige Daabsnavn<br />
foreviget gjennem sex Aarhundreder, endnu 1813 i Bornholms<br />
militære Stedskildring nævntes hans Gaard Bonaveddegaard. Sagnet selv
Change language