You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DONAVEDDE OB ANDHE BORNHOLMSKE NAVNE 9*1<br />
til Vedde. Sprogmænd have sagtens ligesom Læger, Historikere og Dommere<br />
erfaret, at en eneste stridbar Iagttagelse kuldkaster en skøn Tankebygning;<br />
men for ikke at driste mig dybere ad lidet traadte Sprogstier,<br />
end min Syssel med Historien nøder mig til (DSt, 1931, 89), ser jeg dog<br />
atter her gjerne bort fra mine smaa sproglige Iagttagelser.<br />
Der foreligger intet om, at Oldsprogets Vætte er indgaaet uændret<br />
i bornholmsk Folkemund. Tvertimod — hvad man nu opfatter som<br />
Hedenolds Landvætter, levede stærkt ind i Bornholmernes Tankeverden,<br />
de nævntes Ellen (Biskop P. Aastrup 1616, H. 603), Ellestingeren eller<br />
Underjordskongen med samt hans store Underjords folk (E. 372, 403);<br />
men endnu Espersen, død 1859, hørte aldrig Navnet Vætter (E. 395)<br />
givet dem. Kun i Gudhjem hørte han om nogle Vætter, de saa ud som<br />
smaa Børn, der løb med Lys, og deres Vættelys var i dansk Tale: Lygtemænd.<br />
Denne Indsnevring i Sted- og Forestillingsomraade tyder paa Ordets<br />
sene Indvandring i Folkemaalet, sagtens o. 1680, da den i Pesten 1654<br />
næsten uddøde Fiskerby modtog en saa stærk Indflytning fra Skaane, at<br />
Herredstingets Dom 1. Aug. 1692 turde fastslaa, at „Gudiumboerne var<br />
Skaaninger og Blegingsfarer alle". Jætter var derimod velkendte overalt,<br />
de holdt til i Jættedalen med dens Jættestue og Bavtastenene var Jættekegler,<br />
rundtom laa Jættebolde og Slyngestene, som disse indgroede<br />
Hedninger havde kastet imod Kirkerne. Enkelvis nævntes ogsaa Riser og<br />
Kæmper samt Hammertyren og Trolfolk, Læsaabobbaen (Dansk: Aamanden)<br />
krævede Menneskeliv. Om en Havmand hørtes sunget, men han og hans<br />
Aneta var hidkomne borte fra Holmegaards Bro. Desværre har ingen<br />
bornholmsk Fiskerknøs overrumplet en Havfrue i Kysternes Klippegrotter,<br />
inde i deres Dyb sad kun Fanden selv; og naar den hidførte Perskerpræst<br />
Ravnholdt gav Bonavedde en Havfrue til Moder, hentede han vist<br />
hende, som ogsaa andet i sin Sagnopskrift 1625, bortefra, hvor Havfruen,<br />
der havde varslet Kongens Fødsel, var Dagens Tale, Bonaveddes Sagnfærd<br />
i Bondelandet førte ham aldrig ud paa Vandet. Hvor Sagnkvinder<br />
mindes paa Kysterne, ved Nexø, paa Christiansø, ved Hammerhus, kendes<br />
de som Jomfruer, ikke som Havfruer. Ingensteds færdedes Vætter paa<br />
Bornholm udenfor Gudhjems sildige smaa Lygtebørn.<br />
Bornholm var intet lukket Land; dets Fyne-, Skaaninge- og Hollændergaarde,<br />
Jyde- og Tyske-, Gavere- og Sæderegaard o. fl. vidne om, at<br />
Fremmedfolk fandt gæstfrit Gaardeje blandt Landets Bønder. Det bornholmske<br />
Folkemaal var intet lukket Bibelsprog; det gav talrige Fremmedord,<br />
endog franske, gæstfrit Hjemsted og bøjede dem ind under sine<br />
grundfaste Regler. Rohmann (105) undres over Espersens Jevnføring af<br />
Bonavedde med det fyenske Vætteord Væde; men E. har godt kendt, at<br />
de bornholmske Skipperbrødre sad ind under Aar 1200 velholdne i Slesvig<br />
By og sagtens kiggede ind om hos de fyenske Piger for at høre<br />
fortalt om dette Lands Jarl Vagn Aakesøn, som var opfostret hos sin<br />
Morfader Vesete paa Bornholm og o. 990 havde ført sine bornholmske<br />
Vikingknøse ind i Jomsborg; der var saaledes i 10. til 12. Aarhundred<br />
Samfærdsveje mellem Bornholm og Fyen. Imidlertid forekommer Bonavedd<br />
(R. 106) som en Sideform af Navnet, hvilken ogsaa jeg (DSt. 1925,
Change language