Danske Studier 1935

LITTERATURHISTORISK FORSKNING 85
det er vanskeligt at fastholde, eftersom de to Digtere overhovedet ikke
har haft Lejlighed til at se eller høre hinanden i Aarene 1819 — 30.
Poul Møller kom hjem i Juli 1821, Hauch var bortrejst i Marts s. A. og
kom først hjem 1827; Poul Møller var 11. Aug. 1826 bleven udnævnt til
Lektor i Kristiania — rigtignok opholdt han sig i Danmark om Sommeren
1827, men da havde han Hvedebrødsdage, og var muligt bortrejst igen
ved Hauchs Hjemkomst. Under disse Forhold er Fejlhuskning altsaa utænkelig
og hvad kan det da være Hauch har „hørt" om den krøllede Frits?
Prof. Brix gætter paa at det er det lille Stykke om hans Forelskelse i
Justitsraadens impertinente Datter og hans Forsøg paa at komme til
hende gennem Skorstenen. Det er i det mindste en morsom Hypothese,
og sindrigt begrundet. Ellers mener Brix at der ikke kan mangle ret
meget af Slutningen paa Historien, da Hovedfiguren var udtømt. J. L.
Heiberg skrev i sin Tid noget lignende.
Bogen slutter med nogle Smaastykker, deriblandt en Sammenligning
mellem Fru Heibergs Beretning om sin Højtideligholdelse af Aarsdagen
for sit Bryllup, den 31. Juli 1832, i Hørsholm, og Henrik Hertz's. Afvigelserne
mellem hendes Fremstilling, i Et Liv genoplevet i Erindringen,
og hans, i de medgivne højst indholdsrige Dagbøger, kaster et interessant
Lys baade over den lille Cyklus Digte som blev Hertz's Udbytte af Samlivet
med Parret Heiberg, og over Fruens Historieskrivning. Brix slutter
med, at hendes Memoireværk „har ikke uden Aarsag et dobbelt Ry".
Man bør dog tilføje, at selv de mest sanddru Erindringer byder Exempler
nok paa saadanne Uoverensstemmelser. Særlig er Datoer jo bedragelige,
det er sjældent at gamle Herrer eller Damer, naar de skriver eller fortæller
om deres Ungdom, har Tallene i Orden — mere end en Art af
Sandhed kan man i det Hele taget ikke forlange selv af skrevne Efterretninger
af Samtidige.
Paul Vi Rubow.
Til professor Paul Rubows indholdsrige anmeldelse af „Analyser og
Problemer" II har jeg lyst at føje et par små tillæg angående spørgsmål,
som prof. R. ikke har berørt.
Prof. Brix bebrejder mig, at jeg ikke har taget afgjort standpunkt
til spørgsmålet om Peder Ræv Lilles forfatterskab. Som udgiver af håndskriftet
har jeg måttet tage standpunkt til spørgsmålet om, hvorvidt Peder
Ræv er samleren af dette, og dette spørgsmål — som efter tidligere
udtalelser at dømme ikke eksisterede — har jeg måttet besvare med et
ret afgjort nej. Forfatterskabet har jeg derimod ment egentlig ikke vedkom
mig som udgiver, og det mener jeg stadig. At det ydre bevis for
forfatterskabet svigter, er én sag, og en anden er, at prof. Brix nu har
forsøgt at føre et indre bevis, som jeg ikke skal prøve nærmere, da jeg
ikke føler mig på sikker grund.
Men det undrer mig, da prof. Brix har læst min indledning s. 17 til
1. 5, at han ikke har set min bemærkning nogle linier længere nede om
den gamle katolske begyndelse til „Marie hun er en jomfru ren". Der