Danske Studier 1935

LITTERATURHISTORISK FORSKNING 83
den Slags som melder sig inden man har undersøgt Sagerne. Han foreslaar
at man skal aabne Handelsforbindelse med Indien: det var noget
alle Tyskere dengang begræd at man ikke havde gjort i Tide, nu havde
Sømagterne taget de oversøiske Pladser; Mester Herman tror aabenbart
at „Kongen af Indien" har Handelsstæder som Hamborg. Prof. Brix'
Forklaring af Duc de Vendosmes Tilbagetog er heller ikke heldig fra et
krigsvidenskabeligt Synspunkt („at lokke Fjenden ind i en ødelagt Egn"
ved at skænde og brænde udi Retiraden: Meningen er at standse hans
Ilmarch). Men navnlig er det en Vildfarelse, som ganske vist deles af de
Fleste, at tildele Borgmesteren en lille Smule politisk Forstand paa Grund
af hans Forslag om at demokratisere Regeringen: „Naar en Guldsmed
blev Bormester, saa han paa Guldsmedenes Interesse; en Skræder paa
Skrædernes Opkomst, en Kandstøber paa Kandstøbernes". Dette var
efter Holbergs Anskuelse, som ikke er velset i vore Dage, den højeste
politiske Idioti: Usaglighed og Egennytte i Stedet for upartisk Sagkundskab.
— Afhandlingen lider i det hele taget under en vis Sammenblanding
af Kommentatorens Bedreviden og Æstetikerens Tilbøjelighed
til at finde noget Sindrigt i hver Replik. Stoffet, som mest findes i
Werlauffs Historiske Antegnelser til Holbergs Lystspil, vinder ikke ved at
indgaa i denne Kombination. — En Gevinst er derimod en lille Afhandling
om Den 11. Juni, som Prof. Brix lovede sine Læsere i det Herrens
Aar 1919. Han glemte at indfri sit Løfte, men blev mindet derom i 11.
Bind af Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon, hvor man ikke blot kan finde
de Bøger og Afhandlinger som er kommet til Verden, men ogsaa de
uskrevne. Det bedste i den er en Sammenligning mellem Holbergs
Komedie og Moliéres M. de Pourceaugnac, Plautus' Miles gloriosus samt
(nytl) Regnards La Coquette; den påaviser med Sikkerhed Holbergs
umaadelige Mesterskab og Fantasikraft i Opbygningen af en Komedie.
Noget af det lettest Tilgængelige i Bogen er to prægtige Længdesnit
i nyere dansk Litteratur: Sommerrejsen og Røverstuen. Den første Monografi
handler om en Gruppe halvt novellistiske Digterværker fra Romantikkens
Dage: Oehlenschlægers Langelandsrejse, Schack-Staffeldts Lina, Ingemanns
Varner, Sibberns Oabrielis og Poul Møllers Novelle om den krøllede Frits.
Det er det aandrigste Parti i Bogen, her har Brix for en Gangs Skyld
frafaldet sin æsthetiske Materialisme. Ganske særligt gedigen er Analysen
af Staffeldts tysk-italianiserende Cyklus. Efter at denne skarpsynede Litteraturlæser
har afsløret dens Dyder, kan nu Enhver lære dem at kende.
Staffeldt er siden Heibergs og Georg Brandes' Tid stadig bleven fremhævet
som den store Idédigter og — egentlig med Urette — som en
tidstypisk Digter der uden Decimaler gik op i Begrebet Romantik. Man
ser af denne Afhandling hvor ensidig den traditionelle Dom er. Schack-
Staffeldt er, trods det Forældede i hans Sprog, en stor Stilist og en
mærkelig poetisk Kompositør. Den synlige Verden lever ogsaa i hans
Digte, selv om han ikke har nogen af sin lykkeligere Medbejlers fortrolige
Forhold til den blomstrende Nutur. Hans Fremstillingsform er mere skulpturel
end malerisk, og det her omtalte Digt kan sammenlignes med erf
Reliefrækker, „Erotiske Situationer" kalder Prof. Brix den. De viser at
6*