Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 79<br />
LITTERATURHISTORISK FORSKNING<br />
Hans Brix: Analyser og Problemer. II. <strong>1935</strong>.<br />
Ligesom i gamle Dage Bisperne udsendte deres Aargang Prædikener,<br />
saaledes er Professor Hans Brix kommet ind paa een Gang om Aaret<br />
at levere et Bind litteratur-historiske <strong>Studier</strong>. De er rigtig nok af et mere<br />
verdsligt Indhold. Det der oftest interesserer ham i Skønlitteraturen, er<br />
smukke Detaljer, den elegante ydre Form, Forfatterbestemmelser, Dateringer<br />
og lignende konkrete Ting. Han fremtræder i mange af sine Skrifter<br />
som en Slags æstetisk Materialist, eller i det mindste en Vantro over for<br />
Udforskninger af mere omfattende aandshistoriske Sammenhæng. Han<br />
tror kun paa Enkeltheder. Man maa dele hans Smag for de isolerede<br />
litterære Fænomener for helt at kunne skatte det meget Værdifulde i<br />
andet Bind af den Serie han begyndte at udsende forrige Nytaar under<br />
den for Resten fornuftstridige Titel Analyser og Problemer. Den er<br />
propfuld af skarpsindige Indfald, morsomme, æggende og ofte overbevisende<br />
Randgloser til den egentlige Litteraturhistorie. Mange af dem modsiger<br />
kækt hævdvundne Anskuelser, andre ægger selv til Modsigelse. Og i<br />
nogle af <strong>Studier</strong>ne har han udvidet sine Rammer, givet Forskninger paa<br />
længere Sigt end hans sædvanlige.<br />
Den lærdeste Afhandling i Bogen er den om Bjarkemaalet, det<br />
latinske Digt om Kæmpen Hjalte som vækker sin Vaabenfælle Bjarke<br />
under Stormen paa Lejre. Historien om Kong Hrolf Krake, hans hemmelighedsfulde<br />
Fødsel, hans tolv Jævninge og store Bedrifter, og navnlig om<br />
hans Undergang ved en Vassals Forræderi, det er Hovedstykket i de<br />
nordeuropæiske Folks Sagnhistorie.<br />
Anden Bog af Saxo, der indeholder den ældste Beretning om Sagnkongen,<br />
misundes os af Udlændinge som en af de største Skatte i alle<br />
Litteraturer. Som den der staar imellem Hroar og Helge og Baldersagnet,<br />
er den Blomsten af den nordiske Middelalderpoesi. Alligevel har<br />
den en Skavank. Vi har allesammen i Skolen læst eller lært, hvorfor<br />
Bjarke, Kongens ypperste Klinge, udeblev fra Slaget og maatte ruskes<br />
tre Gange op af sin tunge Søvn inden han gav Møde — Hjalte maatte<br />
endog søge Hjælp hos hans Hustru. De populære mundtlige eller skriftlige<br />
Fremstillinger har uden Undtagelse, med instinktiv Sikkerhed, tilføjet<br />
en Forklaring, som stammer fra den islandske Hrolf Krages Saga: Overfaldet<br />
mislykkes, skønt de <strong>Danske</strong> er faa imod Fjendernes fremvæltende<br />
Skarer, fordi en vældig Bjørn kæmper ved Kongens Side og slaar alle ned<br />
for Fode. Denne Bjørn er Bjarkes Fylgie, den forsvinder idet han indtræffer<br />
paa Kamppladsen, og saa er det trods al hans Tapperhed ude<br />
med den lille Helteflok. Forskerne er tilbøjelige til at opfatte detle som<br />
en Tilføjelse, senere end Saxo. Men er den senere, da betegner den en<br />
mærkelig Forbedring. Thi hvordan skal man ellers forklare sig at den<br />
første af Krigerne ikke er til at drive af Fjerene — det er i saa Fald<br />
et meget uheroisk Træk. Og hvad bliver saa Meningen med hans Tilsynekomst<br />
paa Valpladsen, hvor han ikke formaar at vinde Lykken for<br />
sine Landsmænd — Heltedigtningen skulde have spildt et saa vigtigt
Change language