Danske Studier 1935

78 FRA SPROG OG LITTERATUR
Mand med større Fornuft end den virkelige Oversætter. Hvad han ikke
forstod, ændrede han saaledes, at han i alt Fald fik en begribelig Mening
ud af det hele. I den Stundesløse staar der paa den Maade en komisk
Fejltagelse. Det drejer sig om Bogholderen Erich Madsen, der tiltales
(s. 112) som Bedemand. I den ældre Udgave blev det til Bruiloftsbidder,
et ganske ufatteligt Begreb, fordi Ordet bidder alene brugtes for en Mand,
der bad ved Begravelser. Den fornuftige Oversætter fra 1794 ændrede
Bruiloftsbidder til bidder; han vidste, at det var en Mand, som ikke havde
noget med Bryllupper at gøre, tværtimod. Derfor kunde han heller ikke
bruge Madsens Spørgsmaal „Hvad kommer Bryllupper min Profession
ved", som i 1794 ordret oversættes til wat gaan de bruiloftén mijn
beroep aan. Vielgeschrey's Bemærkning „Jeg mener da faldt der saa
mange Bryllupper ind" ændrer den senere Udgiver til ik wil er mede
zeggen dat er toenmaals velen gestorven zijn: (= at der døde mange
Mennesker) altsaa det modsatte af Holbergs Replik, og Madsens ovennævnte
Spørgsmaal bliver da ogsaa helt logisk i Overensstemmelse hermed
ændret til Wat gaat hel sterven myn beroep aan (= hvad kommer
Døden min Profession ved). Holbergs Bryllup bliver da til en Begravelse.
Madsen tiltales nu ikke længere som Heer Bruiloftsbidder af Vielgeschrey,
men som myn heer de bidder.
Saadanne Eksempler beviser allerede, at Udgiveren fra 1794 ikke
har rettet sin Tekst efter den oprindelige danske Udgave, som han altsaa
ikke har brugt ved »Siden af en hollandsk Oversættelse. Nogle Gange
nærmer han sig mere Holbergs oprindelige Tekst end hans Forgænger,
men det omvendte finder ogsaa Sted. Rent tilfældigt forbedrer den anden
Udgiver en Gang imellem den hollandske Tekst saaledes, at den ligner
mere Holbergs Grundtekst. Ikke ved at sammenligne de oprindelige danske
Ord med den hollandske Oversættelse fik han dette Resultat, men alene
fordi han havde mere sund Fornuft og fordi han bedre begreb Stykkernes
Mening.
Det hænder ogsaa, at den senere Udgiver afviger mere fra Holbergs
Tekst end hans Forgænger. Naar noget forekommer ham at være uhollandsk,
ændrer han det, saa at det passer for hollandske Forhold.
Da Henrik i Mascarade spiller en Scene for Leander for at vise
ham, hvorledes hans tilkommende Svigerfader stævner hans Fader for
Retten, lader Oversættelsen fra 1754 ham sige De Rector en Professoren
doen te weten dat voor ons geciteert is — bogstaveligt efter Holbergs
Tekst (s. 515) „Rector og Professoribus gøre vitterligt at for os har ladet
indstevne". Men Udgiveren fra 1794 forstaar ikke, hvad Universitetets
Professorer har med Retspleje at gøre, og derfor ændrer han disse Titler
i Navnene paa den hollandske Domstols Mænd, Schout en Schepenen.
Appellen gjorde man ikke i et andet Land. Tamperretlen i Spiir, som
i den første Oversættelse blev til naar Spiers doen citeeren, ændres derfor
simpelthen i het hof, Navnet paa den hollandske højere Domstol.
S. A. Krijn.