You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
HOLLANDSKE HOLBERGOVERSÆTTELSER 77<br />
woord niet liouden meget bedre end het afgesproJcene omver stoten, som<br />
er daarlig hollandsk.<br />
Men saa var Udgiveren fra 1794 en mere knibsk Mand end hans<br />
Forgænger. Paa forskellige Steder ændrer han den oprindelige Tekst,<br />
fordi den forekommer ham al være altfor grov. I det attende Aarhundrede<br />
ændrede Smagen sig og ved Aarhundredets Ende var man mere<br />
snerpet i sit Sprog, og i samme Grad som Moralen og Sæderne forværredes,<br />
gav man Agt paa ikke at give Forargelse gennem Sproget. Naar<br />
den første Udgave oversætter i den Stundesløse „til at holde lang Faddersnak"<br />
(s. 61) med det folkelige Udtryk lang te wavélen, saa ændres det<br />
senere i de farveløse Ord lang te praten. Da Pernille (s. 68) vil fortælle,<br />
at hendes Herre har det saa travlt, siger hun at „i hans Hoved vrimler<br />
saa mange Forretninger som Myrer i en Tue". Dette Udtryk syntes man<br />
godt kunde oversættes med de plastiske Ord zo veel grillen als vliegen<br />
op een Koestront, men eftersom det ikke var efter det fine Publikums<br />
Smag at høre tale om saa grove Ting som Kokasser, ændredes Ordene til<br />
det maaske mere poetiske men ikke i Situationen saa godt passende als<br />
er sterren aan den hemel zijn.<br />
1 Mascaraden klager Jeronimus over (s. 491) at man ikke kan gaa tre<br />
Skridt uden man skal have en Dagdriver bag i Hælene og det oversættes i<br />
Overensstemmelse med Sproget i de gamle hollandske Farcer, men kan geen<br />
drie voetstappen ver van zijn huis gaan, of men moet een dagdief aehter<br />
zijn gat hebben. Efter Samtidens knibske Smag blev de Ord som voldte<br />
Forargelse ændret til aehter zich. Men den Mand som udgav Oversættelsen<br />
fra 1794 vilde ikke bare skrive et Sprog, der ikke kunde fornærme<br />
fint følende Øren, han var ogsaa en Purist og han ønskede hverken at<br />
lade Personerne tale franske Ord eller Germanismer. At han udslettede<br />
saa mange franske Ord er desto mere forunderligt, fordi Datidens hollandske<br />
Sprog vrimler af franske Ord. At man „aldrig bliver greben"<br />
i det Arabiske Pulver (s. 429) oversættes først som niet gealtrapeerd<br />
xvordt, men det franske Ord stryges og i 1794 lyder det zonder betrapt<br />
te toorden. „Kammerjunkersnak" fra den Stundesløse (s. 72) bliver rigtignok<br />
til petits maitres grillen, men det ændres til strojonkers grillen,<br />
skønt petit maitre paa den Tid er et ofte brugt Udtryk.<br />
Ord som lyder Bearbejderen med rette eller urette som tyske i<br />
Ørerne forbedrer han, gewisse bliver til geweten (det lykkelige Skibbrud<br />
s. 464). Naar man hilser og bukker sig hedder det paa hollandsk ikke<br />
bukken som Oversætteren fra 1757 skriver, men buigen, hvortil det<br />
meget korrekt forbedres i 1794. Oversætteren fra 1794 ansaa det meget<br />
rigtigt som en Germanisme, naar Jøden i det Arabiske Pulver tiltaler<br />
Oldfux med de Jleer i Stedet for mijnheer.<br />
Den første Udgiver, altsaa den virkelige Oversætter, har flere Gange<br />
ikke forstaaet Grundteksten rigtigt. I det Arabiske Pulver (s. 441) taler<br />
Oldfux om en Bedestund, der faldt ind; Bedestund eller det tyske Ord<br />
derfor opfattede Oversætteren som den hollandske bedstede, d. v. s. Sengested,<br />
hvorigennem man selvfølgelig faar en ret forunderlig Tekst. I 1794<br />
forbedres det misforstaaede Ord til bedeuur. Den senere Udgiver var en
Change language