Danske Studier 1935

KONTAMINASJONER
AF
HARALD HUNDRUP
H vis Hjernen, idet den søger at gi en Forestilling sproglig Form,
har to Udtryk (Ord eller Vendinger) til sin Rådighed, der
samtidig lige påtrængende fremstiller sig for Tanken, så det i
Farten ikke lykkes at træffe et Valg, vil Resultatet blive en Kontaminasjon:
Intet af Udtrykkene når frem til at gøre sig fuldt gældende,
i hvert Fald ikke med Udelukkelse af Rivalen, men det ene smitter
af på det andet, ofte temmelig forstyrrende; eller om man vil:
Ved en Sammensmelten af bægge avles et nyt Udtryk, hvori Egenskaber
fra „Forældrene" mødes og må forliges som de bedst kan.
Har denne Parring ikke været alt for hasarderet, kan der
godt komme noget ud deraf, som man egenlig kun finder den
Indvending imod, at Sprogbrugen strengt taget ikke anerkender
det (f. Eks. ta Men af, være til Hindring for).
I andre Tilfælde vil uheldig Krydsning frembringe Bastarder,
der er så barokke, så håndgribeligt uregelrette, at de næppe har
Udsigt til at få Lov at leve videre og Magen ikke let ser Lyset
(som Gravmonumæle, unaturligt Barn, kortknappet).
Imellem de mildeste og de vildeste flokker sig en Skare, hvis
Brist er letpåviselige, men alligevel mere eller mindre tilslørede
for enhver, der ikke har en vis Øvelse i at gøre Sproget til Genstand
for Iagttagelse, hvad selv Skribenter af Fag ofte er mærkværdig
fremmede for (Eksempler hærpå er Nytårsskifte, om sig
bredende, de(t) fleste Antal).
Et sådant Udtryks Bastardnatur blir næsten aldrig Ophavsmanden
bevidst; og da han intet som helst latterligt eller stødende
bemærker, vil han måske ved given Lejlighed uden Skrupler genta