Danske Studier 1935

VESTER MARIE-STENEN I OG DE DANSKE RUNELIGSTEN 57
Hoby-st. (Fig. 5).
Alrum-st. (Fig. 6).
- Vester-Marie-st. I. (Fig. 1). I sin ny skikkelse optræder Vester
Marie-stenen som en stor, flad ligsten, vel omkring 130 cm
bred; om længden kan naturligvis overhovedet intet udregnes.
En ligsten af sådanne dimensioner fra middelalderen vil måske
vække undren, men der kendes dog ligsten fra samme tidsrum,
der nærmer sig den i størrelse. Således er en sten fra Lyngby
kirke, Randers amt, 2 m lang og 1 m bred; to ligestore sten fra
Framlev i Århus amt er nærved 272 m lange, men ganske vist til
gengæld kun 70 cm brede; den kendte ligsten fra Vestervig
{Liden Kirstens grav) er 3Vs m lang 1 . Evnen og lysten til
at fremstille større gravsten har da ikke manglet, når materiale
forefandtes, og man kan ikke undres over, at en ligsten fra
Bornholm, der netop har de allerbedste betingelser for at levere
velegnet stenmateriale, allerede i middelalderen optræder med en
særlig bredde.
V. Gavlsten (jvf. p. 15).
London-sL, en lille trapezformet sten, hvis største længde
er 70 cm, største bredde c. 55 cm. Der er ingen tvivl om,
at den er en gavlsten, der har været rejst ved enden af en liggende
sten.
Håstveda-st.
Holm-st. (PI. 4).
VI. Hvalv. 1
Bjolderup-st. (PI. 3) er en af vore største runeligsten med en
længde på c. 190 cm. Grundfladen har almindelig trapezform,
dog har den mindste kort side oprindelig været afrundet. Overfladen
er hvælvet (temmelig fladt) med et meget udslidt ornament
i lavt relief. I 1838 skrev en viss L. J. i „Morskabslæsning folden
danske Almue", at det forestillede „en menneskelig Figur" og
i DRM. IV p. 28 foreslår Wimmer at opfatte ornamentet som et
sværd og et adeligt våben, bestående af et bladornament. Ved en
1 Alle mål er taget fra Løffler: Danske Gravstene fra Middelalderen 1889.
8 Der findes ingen klar definition af dette ord, der bruges snart om den hvælvede
sten, snart om den stensatte grav. Jeg bruger det her i betydningen: sten
med hvælvet (buet) overflade.