Danske Studier 1935

VESTER MARIE-STENEN I OG DE DANSKE RUNELIGSTEN 55
I. Utilhugne.
Vejerslev-st.
Kvibile-st. (PL 2).
Begge disse sten er naturligt flade på indskriftsiden, og iøvrigt
utilhugne og uden ornamenter. Indskriften på Kvibile-st. er dog
omgivet af rammestreger.
II. Alm. trapezformede sten.
Vamdrup-st. II. (Fig. 4).
Sale-st. I.
Sale-st. II.
Suldrup-sb. II.
Losen-st. 1. (PL 1).
Losen-st. III. (Fig. 3).
Denne gruppe udgøres af sten, der formodentlig har været anbragt
direkte på jordoverfladen (eller i plan med kirkegulvet)
over graven.
III. Trapezformede sten med særlig karakter.
Føvling-st. (PL 4). — Wimmer anser det (DRM. IV. p. 32) for
sikkert, at denne sten har været rejst på graven, og han henviser
i denne forbindelse til stenens udprægede bavtaform. Et par forhold
må dog tages i betragtning, før man i dette tilfælde slår sig
til ro med Wimmers afgørelse: for det første kommer det lille
processionskors, som er stenens eneste ornamentale udsmykning,
til at stå på hovedet, hvis stenen er opretstående. "Wimmer begrunder
sin antagelse med „stenens og indskriftens hele form",
men hvad han mener med disse ord, er uklart. Nu er det ganske
vist ikke ukendt, at vikingetiden ikke tog det så nøje med anbringelsen
af sine stenornamenter, men der findes næppe exempler på,
at man ligefrem har vendt op og ned på selve det hellige kors 1 .
For det andet er der mellem stenens bund og indskriftbåndets begyndelse
kun en afstand på få cm, så kort, at der ikke kan have
været tale om støtte af stenen ved nedgravning, da i så fald en
temmelig stor del af indskriften måtte blive dækket af jorden.
Skulde den have været rejst, måtte den have været støttet af et
muret fundament, men man kan næppe antage, at noget sådant
har været anvendt ved en middelalderlig gravsten. Problemet løser
sig selv, når man opfatter Føvling-stenen som en almindelig lig-
1 jfr. Bjolderup og Sale I, hvor indskr. netop står på hovedet, men korset ret.