You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
54<br />
ANDERS BÆKSTED<br />
kun komme så vidt, at Indskriften kan siges at være med Runer, skjønt<br />
der er en temmelig lang Linie langs med hver Side af Korsfiguren, — al<br />
Gisning om noget læseligt Navn derpå, eller andet, er således utilstædeligt."<br />
Runeligstenenes form og udsmykning.<br />
Hvad formerne angår opviser de danske middelalderlige ligsten<br />
stor rigdom. Materialet kan inddeles i forskellige typiske<br />
grupper, men disse kan dog ikke siges, at være indbyrdes skarpt<br />
afgrænsede: flade, svagt trapezformede eller rektangulære sten, som<br />
ofte er ret lange i forhold til bredden — bredere trapezformede<br />
sten med svagt hvælvet overflade — tagdannede eller halvcylinderformede<br />
sten og endelig sten af større tykkelse, der synes at<br />
være et billede på kisten eller sarkofagen 1 .<br />
Alle disse former for ligsten og de forskellige variationer heraf,<br />
har været beregnet til at anbringes i liggende stilling over graven,<br />
enten direkte på jordoverfladen (evt. noget nedgravet i jorden)<br />
eller understøttet ved enderne af mindre, med fals forsynede sten,<br />
som hævede ligstenen selv lidt op fra jorden. Endelig har det ikke<br />
været usædvanligt, at der ved hver ende af den liggende sten har<br />
været mindre rejste „gavlsten" af forskellig form og udsmykning,<br />
eventuelt med indskrift 2 .<br />
Grupperet i afdelinger efter den ydre form tager det danske<br />
runeligstensmateriale sig ud som følger.<br />
1 Til runeligstenene regner Wimmer også en rullesten fra Hvidbjerg i Viborg<br />
amt, med indskriften Bed for Bo og et brudstykke med et par enkelte<br />
runer fra Bårse i Præstø amt. Begge disse runesten er dog af en sådan art,<br />
at man intet som helst kan sige om deres oprindelige anvendelse. a I Eskilstuna<br />
i Sverige stødte man i 1912 ved jordarbejder på forskellige rester af middelalderlige<br />
gravminder. Det er lykkedes Sune Lindqvist fuldstændigt at rekonstruere<br />
et sådant gravminde, der har været en over jorden stående sarkofag,<br />
bestående af sider, låg og to høje spidsbueformede gavlsten, alle rigt ornamenterede.<br />
(Sune Lindqvist, Den heliga Eskils biskopsdOme, 1915 p. 73 ff. og Sodermanlands<br />
runinskrifler nr. 356). De omtalte gavlsten har en højde på c. 2 m<br />
og en bredde på c. 1 m. Af denne interessante type af middelalderlige gravminder<br />
er ingen fundet på dansk område. Sune Lindqvist foreslår ganske vist<br />
(1. c. p. 73 f) at opfatte de skånske runesten fra Tullstorp og Holmby som sådanne<br />
gavlsten. Tullstorp-steneti er imidlertid næsten l'A m bred, og et gravmæle<br />
af denne art (hvad enten man nu tænkte sig en på jorden liggende sten<br />
eller en mere kunstfærdigt bygget sarkofag i tilknytning til to sådanne gavlsten<br />
som Tullstorp-st.) vilde have jætte-dimensioner. Holmby-st. er ganske vist kun<br />
uanselig i forhold til den vældige Tullstorp-st., men med sin bredde på c. 130 cm<br />
bør den dog vække stærk tvivl om denne antagelses holdbarhed.
Change language