29.04.2013 Views

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

54<br />

ANDERS BÆKSTED<br />

kun komme så vidt, at Indskriften kan siges at være med Runer, skjønt<br />

der er en temmelig lang Linie langs med hver Side af Korsfiguren, — al<br />

Gisning om noget læseligt Navn derpå, eller andet, er således utilstædeligt."<br />

Runeligstenenes form og udsmykning.<br />

Hvad formerne angår opviser de danske middelalderlige ligsten<br />

stor rigdom. Materialet kan inddeles i forskellige typiske<br />

grupper, men disse kan dog ikke siges, at være indbyrdes skarpt<br />

afgrænsede: flade, svagt trapezformede eller rektangulære sten, som<br />

ofte er ret lange i forhold til bredden — bredere trapezformede<br />

sten med svagt hvælvet overflade — tagdannede eller halvcylinderformede<br />

sten og endelig sten af større tykkelse, der synes at<br />

være et billede på kisten eller sarkofagen 1 .<br />

Alle disse former for ligsten og de forskellige variationer heraf,<br />

har været beregnet til at anbringes i liggende stilling over graven,<br />

enten direkte på jordoverfladen (evt. noget nedgravet i jorden)<br />

eller understøttet ved enderne af mindre, med fals forsynede sten,<br />

som hævede ligstenen selv lidt op fra jorden. Endelig har det ikke<br />

været usædvanligt, at der ved hver ende af den liggende sten har<br />

været mindre rejste „gavlsten" af forskellig form og udsmykning,<br />

eventuelt med indskrift 2 .<br />

Grupperet i afdelinger efter den ydre form tager det danske<br />

runeligstensmateriale sig ud som følger.<br />

1 Til runeligstenene regner Wimmer også en rullesten fra Hvidbjerg i Viborg<br />

amt, med indskriften Bed for Bo og et brudstykke med et par enkelte<br />

runer fra Bårse i Præstø amt. Begge disse runesten er dog af en sådan art,<br />

at man intet som helst kan sige om deres oprindelige anvendelse. a I Eskilstuna<br />

i Sverige stødte man i 1912 ved jordarbejder på forskellige rester af middelalderlige<br />

gravminder. Det er lykkedes Sune Lindqvist fuldstændigt at rekonstruere<br />

et sådant gravminde, der har været en over jorden stående sarkofag,<br />

bestående af sider, låg og to høje spidsbueformede gavlsten, alle rigt ornamenterede.<br />

(Sune Lindqvist, Den heliga Eskils biskopsdOme, 1915 p. 73 ff. og Sodermanlands<br />

runinskrifler nr. 356). De omtalte gavlsten har en højde på c. 2 m<br />

og en bredde på c. 1 m. Af denne interessante type af middelalderlige gravminder<br />

er ingen fundet på dansk område. Sune Lindqvist foreslår ganske vist<br />

(1. c. p. 73 f) at opfatte de skånske runesten fra Tullstorp og Holmby som sådanne<br />

gavlsten. Tullstorp-steneti er imidlertid næsten l'A m bred, og et gravmæle<br />

af denne art (hvad enten man nu tænkte sig en på jorden liggende sten<br />

eller en mere kunstfærdigt bygget sarkofag i tilknytning til to sådanne gavlsten<br />

som Tullstorp-st.) vilde have jætte-dimensioner. Holmby-st. er ganske vist kun<br />

uanselig i forhold til den vældige Tullstorp-st., men med sin bredde på c. 130 cm<br />

bør den dog vække stærk tvivl om denne antagelses holdbarhed.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!