Danske Studier 1935

52 ANDERS BÆKSTED
369 fol. afbildet hos Worm, Mon. dan. p. 176, her ligr hilbulf
suin sun uobir ', Herunder ligger Hildulf Svenssøn. Indskriften
slutter med et ave Maria: ave maria kratia (Skonvig: kragia)
bommus tekum benedikta tu in mulieribus et benebiktus
fruktus uentris tui amen. 8) Håstveda-st. (Skåne) in maniis
tuas domine komændo spiritum || tuum : asa :, I dine hænder,
Herre, befaler jeg din und, Ase. Indskriften kan kun forstås
således, at den bedende, stenrejseren eller den efterladte, henvender
sig talende til Gud og sjælen på een gang, og overgiver
sjælen til Herrens varetægt 2 . 9) Holm-st. (Halland, PI. 4): hiar:
(lig)ær : ennar : arnbiornar : sun : gub, Her ligger Ener, Arnbjørns
søn. Gud 8 .
Endnu er tilbage tre runeligsten, som det ikke er muligt at
indordne i nogen af de ovenfor opstillede fire grupper.
1) Suldrup-st. (Jylland) fire runer SI1:f som ikke giver nogen
mening. 2) Hillerslev-st. (Jylland) kan ikke læses, da runerne er
meget udslidte og stenen er anvendt som byggeemne i Hillerslev
kirketårn; den er anbragt c. 7 m over jorden. 3) Sale-st. II (Jylland).
Ornamenter og skrift, som har været hugget i lavt relief,
er overordentlig udslidt, og af det hele er der kun ganske usikre
spor tilbage.
Wimmer læste under tydningsforsøg, der med mellemrum strakte
sig over flere år, en indskrift, som han troede bekræftet ved gentagen
undersøgelse af sten og papaftryk: plazide •» pauset sub 11| era + narfo
1
Her er o-runen |> rimeligvis et fejl gengivet n: h skønt både Skonvigs
tegning og Worms tekst har \.. Hvis ordet har været meget slidt kan også p
være fejllæst: man vilde vente en form: undir. ' Wimmer vil (DRM. IV.
p. 63 f.) se en rettelse af tuum til meum, så indskriften skulde få den rigtige
form efter Luc. 23,40: / dine hænder, Herre, befaler jeg min ånd. De linjer,
han regner med, er imidlertid helt tilfældige furer i stenen.
s K. G. Ljung-
gren (Arkiv for nord. Filologi XLVII p. 243 f.) udfylder det sidste ord gub til Gud
hjælpe sjælen el. 1., idet han gør opmærksom på, at indskriften meget vel kan
have fortsat på en nu forsvunden del af gravmindet. Det er dog ikke givet,
at indskriften har været fortsat; som den er, synes den smukt og naturligt afsluttet,
idet det ikke er usædvanligt, at et enkelt ord eller udtryk alene står
for en hel bøn eller en hellig handling; ordet Gud optræder vel her som ave
Maria mange andre steder. En indskrift, der synes at støtte denne teori, findes
på to sten fra Haggeslfit, V. Gotland, der bl. a. er afbildet hos Liljegren, Run-
Lara (1832) pi. III. hulfast lafpi stin ifln || kala fabun sin kub. De to samhørende
sten er „gavlstene" som Holm-stenen. Den første af dem synes nu at
være forsvundet (Torin. Westergotlands Runeinskrifter I (1871) Nr. 15).