29.04.2013 Views

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

46 ANDERS BÆKSTED<br />

Vi har her en formeltype af ældgammel karakter i den<br />

forbindelse behøver man blot at påpege, at det er den samme<br />

formel, som findes på det overvejende flertal af vore egentlige<br />

runesten, kun med ordet rejste eller ristede i stedet for lagde. På<br />

vore egentlige runesten er denne formel fortsat også efter at kristendommen<br />

har sat sit mærke på stenene, og det kan derfor<br />

udmærket tænkes, at den her nævnte kristne ligstensformel er<br />

taget direkte i arv fra vikinge-stenene.<br />

3) Denne gruppe udgøres af to sten, der danner et overgangsled<br />

fra de foregående indskrifter til de følgende; begge har<br />

formlerne: Her hviler —, Her ligger —, tilføjet meddelelse om,<br />

hvem der har bragt mindesmærket i stand.<br />

4) Endelig formlen Her hviler — og variationer deraf. Denne<br />

ægte kristelige formel har gennem århundreders skiftende skikke<br />

været den egentlige ligstensformel. I middelalderen ser vi den i<br />

al sin simpelhed, en kort oplysning eller et fromt ønske (Her<br />

hvile —), ofte med tilknyttet bøn. På renaissancetidens præglige<br />

monumenter findes den, men næsten begravet af anerækker og<br />

lovprisninger; på jævne folks nu forsvundne gravminder (de har<br />

vel været af træ) har den nok stået, som den i dag står på hver<br />

af kirkegårdens gravsten: Her hviler —, Hvil i Fred —.<br />

Første gruppe udgøres af tre bevarede sten.<br />

1) Sale-st. I. (Jylland) ingær{>. 2) Vester Vélling-st. (Jylland)<br />

: lo|)æns : graf:, Loddens grav. 3) Losen-st. I (Blekinge,<br />

PI. 1) odmar • ok • reinmod, Odmar og Beinmod 1 .<br />

Anden indskriftsgruppe indeholder fem sten.<br />

1 Wimmer regner (DRM. IV, 1903—1908 p. 4—6) med at den lille sten fra<br />

Egeslevmagle, Sorø amt, er den ældste danske runeligsten, og antager at den<br />

har været rejst på graven. Det er rigtigt, at den har bavtaform, men da den<br />

kun er knap 65 cm høj, og dens indskrift og form ikke siger noget som helst<br />

om dens anvendelse, må denne betegnes som højst usikker. Indskriften er et<br />

engelsk navn ulnob. Korset, som følger efter indskriften, gør ikke stenen til<br />

en ligsten: det er af samme simple art som det, der følger efter indskriften på<br />

Fjenneslev-stenen, som ikke er nogen gravsten. En sten fra Vesløs ved Tisted,<br />

med navnet niklas som eneste indskrift regnes af Wimmer (1. c. p. 24—26) med<br />

til ligstenene. Noget absolut afgørende kan ikke indvendes mod dette, men<br />

forskellige ting tyder dog på, at stenen ikke er en gravsten, men en portalsten<br />

fra kirkebygningen, hvilken mulighed allerede Wimmer påpeger. (Jvf. Lis Jacobsens<br />

håndudgave no. 228). Særlig kan man lægge mærke til, at rebsnoningsornamentet<br />

kun løber langs stenens to længdekanter. Dette kan tyde på, at<br />

stenen har været led i en arkitektur.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!