Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER 1 TRYLLEVISERNE 37
og jomfru Maria reagerer, som den jordiske kvinde, hun er, ved
synet af det overnaturlige:
Jomfru Marie blev kinder bleg.
Her er miraklet pointet i den desværre daarligt overleverede vise.
Et lignende bevis for, at Gud — her gennem sin tjener Stefan —
taler sandt, finder vi i II, 96, hvor den stegte hane flyver op og
galer for Herodes, der ikke vil tro paa, at Kristus er født. Paa
engelsk taler hanen latin: Ghristus natus est, hvad der jo maa
virke endnu mere overbevisende.
Af mere poetisk virkning er visen om møens helbredelse (II, 111).
Her finder vi den smukke scene, hvor den unge kvinde, der under
fæstemandens fravær har faaet sin fod brændt af, og som nu
vrages af ham som en krøbling, i sin kvide gaar ud for at bede
til Gud:
A, 33: Saa listelig drog hun krykke under skind,
saa stride da randt hende taarer paa kind.
A, 34: Saa ene gaar hun i øftergaarden ind:
stor sorg havde hun i hjærtet sin.
A, 35: Hun faldt neder paa sin bare knæ:
„Og Jesus herre, gør naade med mig!"
(i B, 20 beder hun:
„Jomfru Maria den rene, fæ mig min fod igen").
Underet sker, hun kaster krykkerne og gaar ind igen paa to raske
ben. Denne vise føles mest menneskelig af mirakelviserne. Digteren
har virkelig været grebet af den unge piges nød og har derfor
kunnet inderliggøre sit motiv.
Opskriften G af visen om liden Karen (II, 201) (cf. nedenfor
p. 60—61) er den eneste af varianterne, der har bevaret det mirakel,
som legenden beretter. Hun dør ikke af sult i fængslet, skønt
hun ingen mad faar, thi — som hun siger til kongen, der ytrer
sin forbavselse over, at hun lever endnu —
G, 5: Ja, her sidder jeg saa dejlig og saa rød:
det volder, jeg har spist ud af englenes brød.