29.04.2013 Views

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

36 HELGE L. SKJØDT<br />

dræbes af kongen, da denne fatter mistanke om, at der har været<br />

et forhold mellem ham og dronningen, og sættes for hende som<br />

en ret mad. Hun opdager, hvad der bydes hende, og bærer alle<br />

stykkerne til Maribo kilde (II, 94, A). I opskrift B finder vi imidlertid<br />

i den tilsvarende strofe betegnelsen ikke Maribo kilde, men<br />

„det levende vand". (B, 15). Som Grundtvig oplyser i III, 865 er<br />

det ikke en helligkilde med undergørende kraft, vi her træffer, men<br />

en rest af en hedensk tro paa Hillevalas kilde, et navn, han genfinder<br />

i en oldengelsk trylleformel halevæg, lægedomsvand, heiligvågr<br />

i nogle islandske sagaer. Det er altsaa en hedensk forestilling,<br />

som det af Syv benyttede forlæg (eller maaske Syv selv) har omdannet<br />

til en helligkilde.<br />

Ogsaa i II, 52 er paakaldelsen af Mariae søn et senere<br />

indskud.<br />

Forsaavidt har professor Steenstrup ret, naar han i sin bog<br />

om folkeviserne (p. 155 ff) hævder, at der ingen mirakler foregaar<br />

i trylleviserne 1 , men vi maa tilføje: i den oprindelige form af disse<br />

viser, ihi mirakler forekommer der, selvom disse først er indkommet<br />

i den senere middelalder, dog sandsynligvis altsaa i katolsk tid.<br />

Mirakler, som en virkelig hjemmehørende del, finder vi i nogle af<br />

legendeviserne. (Steenstrups syn paa disse skal jeg komme nærmere<br />

ind paa i sidste kapitel).<br />

Vi har først det almindeligt forekommende legendetræk med<br />

Sankte Jeppe (Jakob), der paa Jesu befaling sejler paa en sten til<br />

den hedenske konges land, vel oprindelig for at omvende hedningerne,<br />

men derom har visen intet; den ender som et visionsdigt<br />

med en bemærkning om Himmerige og Helvede. Et andet mirakel<br />

inden for helgenernes historie træffer vi i visen om Mariæ bebudelse<br />

(IX, 531, p. 188), hvor forstaaelsen hos det bredere lag af<br />

Marias berettigede tvivl om rigtigheden af den meddelelse, at hun<br />

skal føde Jesus, kommer til syne:<br />

Men da sker Miraklet:<br />

4: Ikke mere er Jesu Krist med mig<br />

end stenen er af jern.<br />

5: De stene faldt ned og klingrede højt,<br />

1 Steenstrup bruger dette begreb i en snævrere betydning end jeg.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!