Danske Studier 1935

32 HELGE L. SKJØDT
frelses ved, at hofmanden paakalder Jesus og gør korsets tegn
over prinsen:
B 23: (Vedel) Marie søn, som alting monne raade,
han løsne paa dig dette haarde baand,
saavel det mægter hans højre haand.
B 24: Saavel det mægter hans højre haand.
Den hofmand gjorde over hannem kors:
det baand det brast, og han var løs.
Denne maade at løse forgørelsen paa hører ellers ikke hjemme i
omskabelses-viserne, saalidt som anraabelsen af „Mariæ søn", tredje
gang kong Magnus kysser lindens rod (II, 66, G, 30), thi betingelsen
for forløsningen er jo ganske uafhængig af anraabelsen: nemlig
de tre kys 1 . I omskabelses-viserne er forløsningen betinget af
helt andre handlinger, enten ved stænkning med blod (Varulven),
mishandling (Kong Lindorm), af det øjeblikkelige mod (den, der
tør fastholde en omskabt under alle forvandlingerne), eller kærlighed
(kys, fælles leje), som A. Olrik har gjort rede for i sine forelæsninger
2 .
Til spørgsmaalet om visen no. 238, terningspillet, hvor Steenstrup
3 er uenig med Svend Grundtvig, der mener, at den islandske
form, i hvilken himmelen griber ind, er den oprindelige, skal jeg
ikke tage stilling. Dog synes jeg, at Steenstrup kommer lidt paa
afveje, naar han mener, at de islandske præster skulde have omredigeret
visen og saaledes indsat mirakelmotivet. At de protestantiske
islandske præster — om de saa end var aldrig saa lærde —
selv skulde inddigte et katolsk mirakel, er dog vist et omdisputabelt
spørgsmaal.
Inden jeg forøvrigt kommer nærmere ind paa de viser, hvori
der forekommer mirakler, der virkelig har med visens hovedhandling
at gøre, skal jeg omtale et par viser, hvori der forekommer
utvivlsomme rester af den katolske magi. Vi har her først visen
om „Dødningens Bistand" (II, 93; ef. II, p. 875, sp. 1). Gertruds
gudfar, som har været hendes værge, er død og har efterladt sin
ejendom til hende. En greve vil berøve den svage og, som alle
1
D. g. P. II, p. 208, fodnote. Cf. Steenstrup: p. 155—56.
2
A. Olrik: Universitetsforelæsng.
1894—95. D. F. S. 1917/71, trykt 1934: Nordens Trylleviser,
udg. af A. Bjerrum og I. M. Boberg, p. 128ff.
B Steenstrup, p. 157—59.