Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 31
Alle troldene flygter med undtagelse af den „allerværste trold"
(B, 7) (Vedel: D 14 „den mindste trold", Å og G har ikke korsmidlet).
Han viser sig at være en omskabt ridder (eller kongesøn
(G) D) og frelses ved det af saa mange omskabelseseventyr yndede
middel: samleje.
I „Moderen under Mulde" (II, 89) finder vi korstegnet brugt
mod gengangere (dette træk findes kun i M):
M 12: Og der hun kom til urtegaard,
da var der gjort kors i hver en vraa.
13: Og der fandt hun saa lidet et hul,
hvor hun kom til sine børn saa smaa.
Det er et interessant træk, at kun opskriften M har dette motiv
med korstegnet. I denne vise er der altsaa foregaaet en forskydning
i opfattelsen. Medens de andre opskrifter ikke tager stilling
til spørgsmaalet, om gengangere er gode eller onde væsener, møder
vi her en rest af folketroen, der nærmest betragtede gengangere
som onde aander eller i hvert fald uhyggelige væsener. Det giver
denne variant en særlig plads inden for opskrifterne, idet det uhyggelige
ved genfærdets vandring understreges.
I den fra den middelalderlige roman Apollonius af Tyrus stammende
vise (II, 88) bruges korstegnet til at berolige fiskerne, som
finder den strandede konge, idet det viser, at han ikke er nogen
havtrold, intet ondt væsen, thi saa kunde han ikke nævne Jesu navn
eller gøre det hellige korstegn (A 12, B 8).
Blidelille, der faar saa ond en skæbne, bruger vel nærmest
korstegnet, dengang hun „gjorde kors i bølge hin blaa" (II, 74,
A24; „paa bølgen hin blaa" B 14) og springer i havet, som en
signelse mod havets onde jætter 1 .
Vi kommer nu over til et par trylleviser, hvor korstegnet har
mirakuløs virkning, idet det frelser den omskabte helt eller heltinde.
Der er imidlertid det fælles for viserne, at vi her kan sige
med bestemthed, at versene, som indeholder beretningen om korstegningen
og paakaldelsen, er senere tilsætninger til de oprindelige
viser, selv om denne tilsætning sandsynligvis er sket i middelalderen.
Den til bjørn omskabte kongesøn (Dalby-bjørn II, 64)
1 Om det gyldne kors mellem hjortens takker se visen om Sacharias,
D. g- F. II, p. 605 f.