Danske Studier 1935

30 HELGE L. SKJØDT
Jeg mener derfor, at stroferne i I, 32 er ægte, men at denne
vise har laant dem til I, 31, hvor de altsaa oprindelig ikke hører
hjemme. At teksterne B og G ikke har dette moment med trolden
og hostien, kan vi intet slutte af, da vi lige saa godt kan hævde,
at de har mistet de oprindelige strofer, som vi med Steenstrup
(p. 181) kan slutte, at de er tilhæftede.
Ikke alene hostien kunde værne mod onde aander og besværge
dem, ogsaa det hellige korstegn kunde anvendes paa denne maade.
Jeg finder hos F. Ohrt 1 en signelse, der brugtes til værn mod onde
aander, mod alle farer og mod en ond død, og som indeholder
korstegnet som vigtigste bestanddel. Den har været i brug hos
almuen fra katolsk tid helt ned i vor. Signelsen er fra Angel 2
og lyder saaledes:
Om Avtne, væn æ i min Seng gær,
Gujs Koss æ for mæ slær,
som Vorher' sjæl gyer' (dvs. gjorde),
me' hans to Hinder,
me' hans ti Finger.
olt undt vist' han fraa sæ,
saa gjær æ o' for mæ.
Protestanternes vrede ord i reformationstiden mod anvendelse af
nadveren som middel mod sygdom og andre onder har ikke hjulpet
synderligt mod en overtro, der var saa indgroet. Erik Pontoppidans
advarsler og formaninger 3 mod misbrug af „det hellige
korses tegn" har gavnet lige saa lidt, hvad vi jo ser af den trofasthed,
hvormed den ovenfor citerede signelsesformel er blevet
opbevaret. Det er da heller ikke urimeligt at vente en kraftig anvendelse
af korstegnet i trylleviserne.
Visen om trolden og bondens hustru (II, 52) fortæller om,
hvordan bonden, da han ser de mange trolde, der er blevet vrede
over, at han har brugt ny jord og saaledes er trængt ind paa deres
omraade — en meget gammel tankegang — forfærdet skynder sig
at gøre korsets tegn i sin stue.
B, 6: Bonden gjorde kors i hver en vraa,
og mest al i sin stue:
somme fløj øster, og somme fløj vester,
og somme til Norgelands side.
1 Trylleord, p. 128. » F. Ohrt: Danmarks Trylleformler II, no. 1085.
8 Fejekost, p. 50—51.