Danske Studier 1935

28 HELGE L. SKJØDT
Som vi ser af dette kapitel, faar vi om ikke megen, saa dog
nogen viden om og indblik i, hvordan tryllevisernes digtere i det
hele har stillet sig til munke- og nonnevæsenet. Med disse detailundersøgelser
som baggrund, skal jeg senere prøve, om man kan
naa til nogle resultater angaaende visernes datering ved at betragte
de katolske elementer, der findes i dem, og den tidsaand, som de
repræsenterer.
III. Katolsk Magi og Mirakler.
Vi saa i kapitel I hvilken ligefrem magisk betydning messen
og skriftemaalet havde for middelalderens mennesker. Dette er
sikkert ogsaa forklaringen paa, at den latinske messe i réformationstiden
paa sine steder (fx. paa Island) fastholdes med stor stædighed.
Selvfølgelig har vanens magt spillet en rolle, men størst
betydning har sikkert troen paa messens magiske kraft haft, disse
mange ord, som man ikke forstod noget af, men som netop ved
deres uforstaaelighed virkede dunkelt og mystisk, som man imponeredes
af og selv følte sig paavirket af.
Først og fremmest fik naturligvis selve den hellige hostie —
midtpunktet i messen — en særlig betydning og en umaadelig
kraft. En hel klasse fortællinger (den første) i den svenske „Jårteckensbok"
1 gaar ud paa at skildre hostiens magiske kraft: Fanden,
der just er i færd med at slutte pagt med nogle gudsforgaaene
mennesker, maa knæle og rive kronen af sit hoved, da en præst
gaar forbi med monstransen; en mand vil forgøre en flod, saa den
bliver fiskerig, ved at kaste hostien deri: den første fisk, han
fanger, har den i munden og, da en tilkaldt præst holder en
buddik, „slåppte fiskin sinom skapere i budkin mz storum hedhir".
Ogsaa hos Christiern Pedersen findes en del herhenhørende historier
i hans Jertegnspostil, fx. om djævelen, der i en abes skikkelse
fortæller den døende ridder, hvorledes 15 000 djævle, — Ghr. Pedersen
har alt for store tal — ikke har kunnet hente en syndig præsts
sjæl, „thi munckene stode och gryntede om hannem som sultne
svvin". Paa baggrund af disse overdrivelser virker vort eneste eksempel
fra trylleviserne helt mat. Den jyske kæmpe, Svend Felding,
talsmanden for den længe oversete kraft i folkets brede lag, skal
kæmpe for Danmarks ære (I, 32). I det første dystridt gaar det
ham galt, men i det andet finder han paa raad.
1 Klemming: „Klosterlåsning'.