Danske Studier 1935

TO MØDRE
(KALEVALA: „HISTORIEN OM EN MODER")
AF
F. OHRT
I et nylig fundet, op mod to Tusend Aar gammelt græsk Papyrusbrev
fra Ægypten skriver en jævn ung Mand harmfuldt
hjem til sine yngre Søskende, da han hører at de ikke er rare og
lydige overfor Moderen: husk paa, „en Moder er noget guddommeligt"
(og han føjer til: „især da saadan een som vi har").
Digterne har gennem Tusendaarene øst af det uudtømmelige
Stof, der hedder Kvindens Daimon, baade i Knop, i Blomst og i
Frugt eller Frø, og baade hvor den udvikler sig til Djævel, Heks
eller i det mindste „Trold" hos den skuffede og den hæmningsfri
Kvinde, og hvor den som Moderlighed bliver det højeste Adelsmærke,
bliver guddommelig. (Det var forbeholdt en Videnskabsmand
i Nutiden at putte hæslige Smaadæmoner ind bag Moderens
Skørter, mens hun sov, og sætte Barnet under Mistanke for „Ødipuskomplekser".
Men tilbage til Digterne).
Den kristne Oldtid og Middelalderen udformede et Kvindebillede
i tre Felter: den purunge jomfruelige Moder med Barnet — den
dybtprøvede „sværdgennemstungne" under Sønnens Kors — den
naaderige Himmeldronning i det Høje. Maria Guds Moder og
Menneskenes Moder. Folkelige Legender har tegnet Smaabilleder
mellem det første og det andet Felt: Barnet forsvandt fra Marias
Skød, og hun jog angslfuld over Vange og søgte det; hun fandt
Jesus i Templet, paa Korset, i Urtehaven eller i Dødsriget; dette
blander man sammen.
For to verdenskendte Digtserier fejres der Hundredaarsfest i
Aar, og blandt det ypperste de byder, er det de har at sige om
Moderen. Det er Finlands Kalevala og vor H. G. Andersens
Danske Studier 1935. 1