Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 27
A 6: Den ene med din fader,
den anden med din broder.
A7: Den tredje med vor sognepræst:
den synd hun staar dig allerstørst.
Her ser man, hvor strengt den katolske kirke saa paa cølibatet.
At hun har faaet et barn med sognepræsten, sin skriftefader, der
saaledes har overtraadt sit kyskhedsløfte, det er mange gange værre,
end at hun har begaaet blodskam, hvad der jo dog ogsaa var en
alvorlig forbrydelse. Denne stærke indignation over krænkelse af
cølibatsløftet og den dermed sammenhængende pointering af vigtigheden
af dets overholdelse findes i alle varianterne, baade i den
danske og i den svenske vise, (Arwidson No. 60; Afzelius II, p. 229),
det kan følgelig ikke være fejlagtigt indkommet.
Som de anførte eksempler viser, findes der dog nogle trylleviser,
der behandler nonnen og hendes forhold. Den mandlige pendant,
munken, findes imidlertid næsten slet ikke nævnt.
St. Jørgen omfattes med sympati, selv da han nægter at ægte
kongedatteren (II, 103 B 20), thi
Ingen jomfru maa jeg love,
hverken lønlig eller aabenbare:
det haver jeg jomfru Maria lovet,
hendes tjenere skal jeg være.
St. Jørgen vil altsaa, saa godt som nogen munk, — eller maaske
bedre! — leve i cølibat. Men foruden dette eksempel har jeg inden
for alle trylleviserne overhovedet kun fundet een vise, hvor blot
ordet munk forekommer. Det er i II, 87 (Karl og Margrete), men
der er munke- og nonnedragten blot en list for at faa bragt Margrete
til Karl. Svendene forklædes her „i kapper graa" A 6 og 7,
(saaledes ogsaa i opskrifterne B og G) 1 , det vil sige, at de skal
trække i Franciskanermunkenes graa kutter. Men det er altsaa blot
et maskeradeagtigt optog, vi her finder 2 .
1 I A8 kommer der en linje med: hende fulgte da sorten munk. Vi har
maaske her en lokal variant fra et sted, hvor der har været Dominikanermunke.
9 Visen er forøvrigt den eneste, der meddeler ordene priers (All og prior C 13),
og er ligeledes ene om at fortælle, hvad klosterjomfruerne har paa hovedet:
,1 staa op tolv mine klosterjomfruer: sætter hende wiélet paa (C, 18 og 19; C, 5:
viéler) (Kaikar: se under (h) vi cf. dog: II 108, D, 17), og at haaret skal skæres
af nonnerne (G, 18).