Danske Studier 1935

26 HELGE L. SKJØDT
Alle der sad de klosterjomfruer
og læste i deres bog:
de tænkte, det var Guds engel,
der jomfru Lisebet tog.
Alle sad de klosterjomfruer
og tænkte hver ved sig:
„Gud give der kom en saadan Guds engel,
der ogsaa vilde hente mig!"
Med det ovenfor citerede digt, „Klosterjomfruens Klage", kan sammenstilles
en parallel fra virkeligheden, det oftere trykte brev fra
en Vadstena-nonne, som var blevet tvunget til at tage sløret, til
sin tabte elsker. 1
Den aand, som rører sig i de her citerede stykker, viser os
den opposition, der var og maatte være mod det ideal, som den
katolske kirke stillede frem, og som den havde overtaget fra det
østerlandske hedenskab, hvor hele selvplageriet har sin rod, nemlig
cølibatet.
Cølibatet blev paabudt af Gregor VII 1075. I Danmark trængte
det kun langsomt igennem, det samme var tilfældet i Sverrig, og
paa Island satte ej alene sognepræsterne, men ogsaa bisperne, ja,
abbederne sig aabenlyst ud over det og havde deri den offentlige
mening paa deres side. Saa sent som i 1230 modstod præsterne i
Lunds stift kravet om indførelse af cølibat 2 . Cølibatet betragtes
af den romerske kirke ikke alene som et ideal for mennesker, idet
jomfru Maria her tages til forbillede, og ægteskabet betragtedes
som noget syndigt, men egnede sig ogsaa til praktisk brug, da det
jo endnu stærkere end latinen og den kirkelige lærdom adskilte
kirkens folk fra det borgerlige samfund. Vore viser er for fyldt af
svulmende menneskeliv til at kunne deltage i idealiseringen og dyrkelsen
af cølibatet.
Dog har vi i visen om Maria Magdalene (II, 98) et ægte træk
af romersk-kirkelig tankegang. Jesus beder kvinden om vand, men
hun har intet bæger. Hvis hun var ren, vilde Jesus, som han
siger, drikke af hendes haand, men det er hun ikke, thi hun „ejer
tre børn i den sorte jord". Jesus nævner derpaa, hvem hun har
faaet børnene med:
p. 326.
1 Er. Hammerich: Den hellige Birgitta og Kirken i Norden. Kbhvn. 1862,
2 Arup: I, 289.