Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 25
sig i kristeligt taalmod — Valborg dræber sig ikke, hun gaar i
kloster — men som aldeles ikke bliver smægtende, og det samme
gælder ogsaa, hvad religiøse forhold an gaar. Kun H104, „Engelens
budskab", skildrer den unge kvindes længsel efter himmerig, efter
at hun har hørt den af Gud udsendte fugl synge. Omkvædet giver
glimrende visens stemning, den nonneagtige længsel efter brudgommen
Kristus: „Jeg kedes ved at leve, saa længes nu mig".
Ellers er det almindelige i ridderviserne, og den samme aand
findes ogsaa i trylleviserne, selvom jeg ikke ligefrem kan give nogle
eksempler derpaa, at længselen gælder ikke at komme ind i klosteret,
men ud derfra. Vi har jo den berømte vise om klosterjomfruens
plage 1 , hvori dette rørende hjærtesuk lyder:
Først du kommer i kloster ind,
der møder dig tre onde retter;
den ene er hunger, den anden er tørst,
den tredje er vaagenætter.
Herre Gud give det kloster var brændt,
og alle de nonner var døde,
og jeg havde mig en fuldtro ven,
der vilde mig klæde og føde!
Nu er jeg som en fattig mand,
der bygger sit hus paa is;
isen smelter, og Huset synker ned,
af skaden saa bliver man vis.
Nu er jeg som det eneste træ,
der stander paa vildene hede,
saa langt fra by, saa lidt haver ly,
der blæser paa vejren hin vrede.
Nu er jeg som en lidele fugl,
som flyver over vildene hede:
hun ved sig hverken ly eller læ,
hvor hun tør bygge sin rede.
I en anden toneart lyder det i den ypperlige klosterrovsvise, „Herr
Mortens klosterrov" (D. g. F. 408, Afzelius No. 26), hvor ridderen,
der lader sig bære som død ind i klosteret, springer op, da hans
elskede staar grædende ved kisten, og fører hende bort, hvorpaa
det lystigt hedder:
1 S. Grundtvig: Danske Kæmpeviser 1867 no. 20, Ai-vidson no. 123,