Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 21
Valborg, „som er hinandens lige, men alt for nær ud i æt",
(Strofe 8), det vil i dette Ulfælde sige ægteskab mellem en kvinde
og hendes svoger. Mod en saadan forbindelse var der efter kanonisk
ret forbud 1 , selvom man dog mod betaling kunde faa dispensation
derfra i visse tilfælde, et af midlerne til at skaffe kirken penge,
idet den udstrakte forbudet til at gælde saavel hoved- som sidelinjer
i adskillige grader. Teksterne B. F. G. H. har foruden parallelstrofer
til G 47, 48, 49 endnu to strofer, hvor den unge brud udtaler
sig mod at ægte to brødre.
B 55: det sker aldrig, men jeg er i live,
jeg skal II brødre min tro give.
Denne strofe er enten en blot gentagelse af, hvad der er sagt
ovenfor, eller det er et forsøg paa at vise, hvor trofast bruden er
mod sin elskede, idet hun ikke kan tænke sig at ægte nogen anden
efter hans død. En tredje mulighed vover jeg ikke at antage, at
der nemlig i ordene skulde ligge en angivelse af urigtigheden af
det i G 49 fremsatte.
Tryllevisernes syn paa præsteskabet kan ikke bestemt afgøres
af det foreliggende materiale. Brudefærden til Hedenland
(II, 71 A 19) fortæller os om den store mængde af gejstlige, der
var ansatte ved kirken:
eller B 18:
saa mange var de bisper
og halvflere var de klerke,
Otte vare de bisper,
og saa dertil en præst,
men der forekommer ingen kritik i viserne af det store antal præster,
en kritik, som jo kom kraftigt frem i senmiddelalderen. Heller
intet udtryk viser os, at man saa op til den af gud indsatte øvrighed,
der var midlerne mellem verdens børn og himmerige, thi
saaledes var forholdet jo i den hierarkiske kirke. At visedigteren
dog var klar over, at selv en højærværdig ærkebisp heller ikke
var andet end et skrøbeligt menneske som han selv, og vist ikke
altid tog sit cølibatløfte helt bogstaveligt, ser vi af visen om Raa-
1 Viggo Bentzons Familieret II.