Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISER.NE 19
Den samme tanke finder vi jo vidt udbredt; baade en tysk vise og
den gamle engelske vaagenatsvise har samme motiv (se D. g. F.
III p. 902).
Den katolske opfattelse af de gode gerningers betydning, den
papistiske værkhellighed, som den er blevet kaldt af den modsatte
lejr, træder altsaa klart frem i vore trylleviser; mindst gælder dette
kirkebønnen (Pater noster etc.) og pilegrimsgang, mens messe,
faste og gaver hyppigt omtales. Protestanterne har ikke kunnet
udrydde „denne højst skadelige forgift for sjælene, som papisterne
skylder farisæernes surdejg" 1 af viserne, dertil har den haft alt for
dybe rødder i folkets opfattelse og tro.
I sammenhæng med troen paa sjælens frelse ved gode gerninger
staar ogsaa troen paa skriftemaalets frelse, ja, ligefrem
magiske kraft. Offentligt skriftemaal fra kirkedøren træffer vi
ingen eksempler paa i trylleviserne 2 . Derimod finder vi ret hyppigt
i viserne, at præsten bliver hentet til en døendes leje, (II, 87
A50, II, 84 B 32 osv.), men det er først i legendeviserne, at vi
finder understregning af skriftemaalets betydning for sjælens frelse 8 .
I IX, 536 „Den døende Foged" træffer vi fogeden udstrakt paa
dødslejet, brændende af længsel efter, at præsten skal komme og <
berette ham. Man fornemmer ved læsningen den jagen og uro,
der er over den døende mand: „Vær rede og færdig, min tid bliver
ikke lang". To gange i visen fortælles der, at „den foged stander
op", han har ingen ro paa sig og kan ikke blive liggende paa
lejet. Endelig kommer præsten, og det førsle, denne siger, — thi
saaledes maa det opfattes, selvom der i strofe 3 staar: „min" — er:
Gør skriftemaal, gør skriftemaal,
din (teksten: min) tid bliver ikke lang.
1 9
Fejekost p. 35. I II, 66, Å, 16, B, 13, finder vi:
De hugger mig til en kirkeskru,
jeg skjuler saa mange syndig Brud.
Efter Kaikar skulde skru kunne betyde udbygning til kirken, hvorfra syndere
skriftede for menigheden i fri luft. Men om det skulde være denne betydning,
vi har her, kan jeg ikke afgøre.
8 Helgendyrkelsen, p. 86. Cf. den mærkelige
strofe, hvor Hr. Peder skrifter for sin mast i knælende stilling (VI, 376).
Man har ment, at disse linjer forudsatte, at et krucifiks var anbragt paa masten,
men denne tydning er sandsynligvis ikke rigtig. Snarere er det vel selve den
korsformede mast, det lodrette masttræ -j- de vandrette ræer, der opfattes
symbolsk.
2*