Danske Studier 1935

DEN NEDSTEMTE TONE I OLDENGELSK 00 JYSK 187
Jeg vender mig nu til et kendt Exempel paa den jyske Udtryksmaade
fra ældre dansk Digtning. Det er Niels Ebbesens Ord til Grev Geert i
Folkevisen, Rentzels Haandskrift Nr. 19, se Sofus Larsen, Niels Ebbesens
Vise«, S. 96.
Alder saae y mig saa red,
ieg thorde ey fuld well skiell(fu)e.
Greffue Her Gert, y sier well tiill,
och mandeligen wocter ether sielffue!
Ordene forekommer ogsaa i en anden dansk Folkevise, men naar
de her optræder i en jysk Text og knyttet til en jysk Helt, tør vi vel
sige, at Jyderne har Prioriteten.
Vi har her igen den typiske jyske Udtryksmaade. Niels Ebbesen
stiller sig ikke i teatralsk Positur og slaar paa sit Heltebryst. Han tænker
Grevens Tanke ud, forestiller sig som skræmt af de buldrende Trusler.
Men, nej, — saa ræd er han dog aldrig, at han ikke vover at skælve.
Et yderst virkningsfuldt Varsel om det, der skal følge efter.
Og saa kommer jeg endelig til Nutidsjysken. Æmnet blev hos
mig fremkaldt til Drøftelse, da jeg forleden holdt et Foredrag om „Jyder".
Jeg udtalte deri bl. a.: „Siges det om en Mand, at „han er helsen ét
bleven helt snydt", kan man være sikker paa, al han er bleven taget
ved Næsen, saa Vandet drev af ham".
Denne Udlægning fremkaldte en Indsigelse i „Viborg Venstreblad"
22. Januar. „Dersom en Jyde af den rigtige Slags faar forklaret Vilkaarene
for en Handel og da siger til Vedkommende: „Det kun do ha gjov møj
ringer, do er nu ét bløven helt snydt", da er det Udtryk for hans højeste
Anerkendelse for, at den Handel er lavet saa godt, at han vanskelig selv
kunde have gjort det bedre".
Heroverfor er nu imidlertid Bladets Referent, som er en Skovlovring,
rykket mig til Undsætning, 30. 1. Han slutter med følgende unægtelig
slaaende Godtgørelse.
„Der var i Lørdags Marked i Viborg, og ved Indgangen til Afholdshotellet
stod to Landmænd og talte om Markedspriserne. En Del af Samtalen formede
sig saaledes.
— Han fik 340 Kr. for Plagen.
— Saa er han helsen ét bløven hiel snøt!
Udtalelsen var ledsaget af et svedent Grin, som alene kunde tyde paa, at
Dr. Sehutte havde Ret, og at Manden netop var bleven snydt; men yderligere
tilføjede den anden:
— A saa endda jen Maag te', der blev sool for fl'hunne.
De kan være ganske sikker paa, at Manden, der solgte sin Plag for 340,
skulde have haft mindst 370 med de Priser, der blev handlet til i Lørdags paa
Viborg Marked!"
I Tilslutning til dette Exempel, skal jeg meddele en Historie fra
Niels Anesens Kronik „Vendelbodialektens indre Liv" (19.12.35), der lige-