Danske Studier 1935

186 KULTUR OG FOLKEHINDER
hun i Saxes Alvilda, Skjolds Dronning, og i „Hervararsagas" Alfhildr.
Og Indledningsstykket med den „ venlige Freds væverske" er aabenbart
sekundært tilflikket, da de tre Widsithdele sammenstøbtes; hun hører
rettelig kun hjemme i Afdeling II.
Kvadets Mandspersoner maa, som vi nu skal se, næsten alle nøjes
med mere afdæmpede Tillægsord eller slet ingen.
Ealhhilds Husbond Eadgils kaldes af Widsith. „min Lædrot" {hléodryhten)
94 og „Sejrdrot" (sigedryhten) 104, men faar intet Tillægsord.
Danekongen Alewih kaldes „modigst af alle Mænd" 36; jfr. Ekkoet
i „Angantyrkvadet": Alrekr enn frækni. Han danner altsaa en fremtrædende
Undtagelse fra Reglen, men det har den særegne Grund, at
han skal tjene som virkningsfuld Baggrund for den Fyrste, der stilles op
i Mandjævning overfor ham.
Om Anglerkongen Offa siges nemlig, 35 ff., at skønt Alewih var
den modigste af allé Mænd, overgik han dog ikke Offa i Manddom. Altsaa
Offas Storhed udtrykkes paa den fra Nutidsjysken velkendte Manér
derved, at han ikke lod sig overfløje af den anerkendte Champion.
De følgende Danekonger HrSpumlf og Hrådgar 45 faar intet Tillægsord,
men deres Helterang udtrykkes paa lignende Maade som Offas
derved, at de overvandt en anden Fyrste, lngéld, hvis Storhed forudsættes
kendt. løvrigt karakteriseres de ved, at de „længst holdt Fred sammen".
Atter en ægte jysk Udtryksmaade, for det vil jo netop sige, at Freden
omsider revnede med stort Brag og blodig Ættefejde.
Om den gavmilde Burgunderkonge Gådhere siges- i 87: „han var
ingen slet Konge". Igen den ægte jyske Udtryksmaade: „han var ét saa
helt ring".
Ved Langbarderkongen Ælfwine, dvs. Italiens Erobrer Albuin, stiger
Tonen igen, lff.: „han havde blandt Mandkøn den letteste Haand til at
virke Lov, det ukarrigste Hjærte". Altsaa her for en Gangs Skyld superlativisk
Udtryksmaade; men atter den negative Type: Ælfvine kaldes ikke
gavmild, men „ukarrig".
Den store Goterkonge Eormanrio faar i Hovedtexten 88 ff. intet Tillægsord;
der siges blot, at han „duede mig godt" (me gåde dohte). Derimod
i Indledningsstykket 9 kaldes han en „vred Troskabsbryder"; men
dette Stykke er jo, som jeg ovenfor sagde, senere tilflikket.
Goterheltene Wulfhere og.WyrmJiere 112 ff. kaldes „den vakre Hird
af Wipmyrginger". Noget personlig udmalende Tillægsord faar de ikke.
Endelig slutter Kvadet 119 med at indskærpe Staldbrødrene Wudgas
og Hamas Krav paa Bagvægtpladsen med følgende Ord: „Ej var de Sinder
de sletteste, endog jeg dem nederst nævne skulde". Igen et typisk
Exempel paa den jyske Udtryksmaade; thi Wudga og Hama er jo faktisk
to af Gottjods alier ypperste Helte, jfr. Priskos' Ord om Wudga (Vidigoja)
hos 1 Jordanes V, 43: „Gothorum fortissimus".
Saa meget om „Widsith". Delte Digts magre Heltekarakteristik danner
en paafaldende Modsætning til de senere Heltekvads blomstrende Ordrigdom.
Derimod kan ingen Jyde andet end. deri genkende sin egen Udtryksmaade.
Den har altsaa liferær Hævd fra Oldtiden af.