Danske Studier 1935

DEN NEDSTEMTE TONE I OLDENGELSK OG JYSK 185
„Widsith". Det er forresten oprindelig i sit Hovedgrundlag tysk, røber
Forbindelse med det førkristelige tyske Kvad „Mannungstam tavlen" og
genspejles i det middelhøjtyske Turneringsdigt „Bitterolf" samt i de paa
tysk Kilde tilbagevisende danske Didriksviser, i Starkads „Braavallakvad"
og i utallige andre nordiske Remsekvad, saa det er overhovedet Gottjods
aller ældste Standardkvad. Jfr. herom min Bog „Gotthiod und Utgard",
§ 1 ff., § 153 ff., og mit Skrift „A Continuation of Widsith in German
Romances and Danish Ballads" (Aarhus 1936).
Denne vor episke Hof- og Statskalender opremser c. 70 Konger og
menige Helte, hvortil kommer en eneste Dronning.
I de indflettede Stykker om Sangkunst, om Rejser etc. findes noget
af den højstemte Tone, jeg ovenfor omtalte,
99. Lydt ved Harpen Lovkvad toned,
medens mange Mænd, af Mod saa gæve,
med Ord udsagde, de som alt vel kendte,
at de Sang end aldrig sødere hørte.
104. Jeg søgte de saligste Sinder altid.
136, den, der Lov virker,
haver under Himlen højfast Dom.
Til Karakteristik af de opremsede Personer omtales, til Dels i lyriske
Udtryk, enkelte Tildragelser og Situationer: Offa værner Grænsen ved
Fifeldor, Hrépwulf og Hroogar overvinder Ingeld, Gudhere skænker Widsith
et glimrende (glædlic) Smykke, Kejseren ejer Vælde, Vinborge og
Rigdom, Eormanric skænker Widsith en Ring til 600 Pund rent Guld,
Éadgils faar denne Ring og giver Widsith til Gengæld hans fædrene Odelsjord,
Dronning Ealhhild erstatter Ringen med en anden, Wulfhere og
Wyrmhere kæmper mod Ætlas Folk, Wudga og Hama slynger det hvinende
Spyd mod grumme Folkefærd,
Men højstemte, superlativiske Tillægsord knyttede til enkelte Personer
forekommer næsten ikke,
Aller forrest, 1. 14—15, nævnes ganske vist en Wala, som var
saligst (selest), og Alexandreas aller mægtigst; men det lærde Navn
Alexandreas røber ved første Øjekast, at vi her staar overfor et lærd og
sildigt Indskud, som maa stryges.
løvrigt er det Widsiths hjemlige Dronning Ealhhild, der er Favorit.
Hun kaldes en „venlig Fredsvæverske" {fæle freopuwebbe) 6, en „saligst
guldprydet Dronning", 101, og „hendes Lov løb over Lande mange", 99.
Hertil er at sige, at Ealhhild, der staar ene mellem c. 70 Mænd, hører
til Kvadets aller yngste Lag. Hovedmassen af dets Personer er døde før
520, men Ealhhild og en 5—6 andre Personer hører til et senere Slægtled;
hendes Fader Eadwine døde først c. 560, Hendes Figur er i Gottjods
episke Digtning Banebryder for et nyt Element, Kvindemotivet, jfr. min
Afh. „De episke Motiver: den handlende Kvinde og den ombejlede Kvinde"
(„Studia Germanica tillagn. E. A. Kock" 318), og som saadan genspejles