Danske Studier 1935

184 KULTUR OG FOLKEMINDER
Egne af Tyskland, men dette er jo kun den ene Gren af Materialindsamlingen;
for at kunne paabegynde Udgivelsen har der maattet foretages
meget omfattende Suppleringer efter trykte Kilder og efter Bibliotekernes
Haandskriftsamlinger; betydelig Støtte hertil er ydet af Notgemeinschaft
der deutschen Wissenschaft og af den tyske Stat, og i 1928 paabegyndtes
Redaktionsarbejdet under Ledelse af John Meier, men under Medvirkning
af en Række kyndige Medarbejdere.
Foreløbig er planlagt Udgivelse af 9 Bind (1.—2.: Balladen, 3.: Historische
Lieder, 4.-5.: Liebes- und Abschiedslieder, 6.: Geselligkeitsund
Gemeinschaftslieder, 7.: Standelieder, 8.: Geistliche Lieder, og 9.:
Bibliographie, Glossar, Register), hvortil kommer 2 Bind Børnesange.
Af hver enkelt Vise meddeles ligesom i DgF en eller flere Tekster
og desuden et særdeles omfattende Variantapparat, men i Modsætning til
DgF behandles Melodierne her sammen med Teksterne. Der gøres omhyggeligt
Rede for Overleveringsforholdene for hver enkelt Vise, ikke alene
dens Udbredelse paa tysk Grund, men hele Europa over, og det kunde
se ud som en Opmærksomhed mod Danmark, at den danske Overlevering
overalt figurerer øverst, naar man kommer udenfor Tyskland. I Ind'
ledningen nævnes Arkivar H. Grimer Nielsen med stor Taknemlighed,
fordi han har gjort Udgiveren store Tjenester ved at give fyldige Henvisninger
til skandinavisk Parallelstof; vi har ogsaa Grund til at takke
ham herfor; ved den større Fuldstændighed bliver Udgaven dobbelt
nyttig.
Værket har længe været savnet og vil blive stærkt benyttet af alle,
der studerer Folkeviserne og deres Historie. Mange af vore Viser stammer
jo sydfra, og nu aabnes der gennem den nye Udgave let Adgang til at
følge dem tilbage til deres Udspring. Her i Danske Studier har DgF altid
været en hyppigt anvendt fast Forkortelse; om ikke længe vil den sikkert
i Folkeviseafhandlinger optræde afvekslende med DV (Deutsche Volksheder
)- Gunnar Knudsen.
DEN NEDSTEMTE TONE I OLDENGELSK OG JYSK
Det er velkendt, at Jysken ynder den indirekte Egenskabsmaling.
Man siger ikke: „det er storartet", men kun: „det er ikke saa
helt ringe", etc. Derimod er det mindre kendt, at der findes et nøjagtigt
Forbillede i Oldengelsk.
I den almindelig kendte oldengelske episke Digtning er Tonen jo
tværtimod højstemt. Beowulf kaldes mægenes strengest, 196, Halfdan
gamol ond géd-réow, 57, Strandvagten mådgehygd, 233. Ganske tilsvarende
paa Oldsaxisk i „Heliand": Kristus er ther rikeo cuningo craf->
tigost, 2315, Maria frio scdniosta, 2017, Petrus hélid hardmodig 3136;
der tales om uuordspake uueros 563, godsprakea gutnon 567, etc. Af
samme Art er olddanske episke Kongetilnavne som Dan mykillåti, Frådi
friågdåi etc.
Men af ganske modsat Art er et af de allerældste oldengelske Digte,