Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 17
De bede godt for Svend Feldings Navn,
han er for langen død.
Ogsaa bønnen hører blandt de gode gerninger, men den
egentlige kirkebøn — med rosenkrans og Ave Maria som i senmiddelalderen
— har jeg ingen eksempler paa fra trylleviserne.
Derimod haves et enkelt eksempel paa fasten, som ogsaa
hører ind under de gode gerninger. Vi finder fastens betydning
som helliggørende middel fremhævet i II, 98 „Maria Magdalene",
den kvinde, som har myrdet tre børn, og som nu Jesus paalægger
at vandre ud syv aar „paa marken" (A 9).
A 10: Ej andet æde skal du faa,
end græsset, som paa marken staar.
All: Ej andet drikke skal du faa
end duggen, som paa græsset staar.
Da de syv aar er gaaet, spørger Jesus hende, hvorledes det er
gaaet med fasten, og faar svaret:
A 14: Saa læger det i fasten min:
der jeg aad brød og drak det vin.
Og saa kommer belønningen:
A 15: Saa glædelig skal du himmerig faa:
Du skal og for min moder staa.
Ogsaa inden for ridderviserne forekommer idømmelse af faste
som bod for begaaet forbrydelse, men der er talen mere om en
kirkelig straf, som i „Mø værger æren" No. 189, hvor den unge
kvinde idømtes een dag i fastebod (No. 194, Hr. Ebbes døtre: tre
dage i fastebod), men jeg skal ellers ikke komme nærmere ind
derpaa, da disse eksempler jo ikke hører ind under trylleviserne,
blot skal jeg fremhæve, at nævnelsen af fastebod knyttet til fredagen
altid giver et middel til i hvert fald en relativ datering.
I E. T. Kristensen I, No. 10 — en jysk nutidsoptegnelse — skinner
en hentydning til katolicismen igennem i ordene: „hver fredag i
fasten" (fredagen var jo den sædvanlige fastedag).
Fasten er i det hele taget en institution, der har holdt sig
sejgt trods al modvilje mod den fra protestanternes side 1 . Palla-
1 Se fx. Fejekost, p. 40.
Danske Stadier 1935. 2