Danske Studier 1935

More documents

Recommendations

Info

182 KULTUR OG FOLKEMINDER Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag og — Løverdag og Søndag gælder for trende — hvilken sidste Linje den uheldige Pierre havde lært dem. „Jer Vise halter paa tre Ben som Slagterens Hund", erklærede B. G. „Rigtigt*, raabte de, »en Slutning, en Slutning!" Efter lidt Betænkning tilføjede han da: hermed har Ugen Ende! Straks istemmedes de 4 Linjer af tusind Struber, og nu strømmede under Bravoraab Skarer af alskens Dværge til fra de utroligste Smuthuller, dansende i største Fryd og kaldende ham deres Frelser. Gud havde, dømt dem til at leve blandt Menneskene og danse ,paa Heden, til en Kristen havde lært dem Slutningen paa deres Vise. Nu.var deres Prøvetid omme, og de kunde igen vende tilbage til deres Rige under Jorden. Forinden tilkastede de B. G., der havde anraabt dem om Hjælp, deres smaa, røde Lærredsposer, som han samlede op og glad løb hjem til.sin Kone. med. Ganske vist viste det sig ved Tømningen, at Poserne til deres store Skuffelse kun indeholdt Sand og vissent Løv. Men heldigvis var der levnet nogle Draaber af Vievandet i Fadet, og bestænket hermed forvandledes det værdiløse Indhold til Guld og Diamanter. Paa.denne Maade lagdes en solid Grundvold for B. G.'s og hans Slægts lykkelige Fremtid. Hvor mager end den bornholmske „Variant" tager sig ud ved Siden af den fantasifulde keltiske Udsmykning af Emnet, peger dog Dansen og Smaafolkets Tilegnelse af Ugedagenes Navne mod et fælles Udspring, hvis da ikke, som rimeligt kan være, Bretagne-Sagnet er umiddelbart Ophav til den bornholmske sannsåga. Men hvordan har i saa Fald Daglejerens eventyrlige Hændelser i „Egelandet" (Motenn-Darven) kunnet overføres paa den bornholmske Ungersvends muntre Oplevelse i Ekkodalen? Har Sagnet tilbagelagt Vejen fra Bretagne til Bornholm i et enkelt Stræk, eller er det møjsommeligt van-, dret hertil over Land og Sø, efterladende sig Aflæggere hist og her, hvoraf omsider en enkelt i stærkt beskaaret Tilstand har slaaet Rod i Ekkodals-engen? Selv kender jeg kun forannævnte, trykte Behandlinger af Sagnet; af disse angiver P. L. Møller som Kilde: Revue de Bretagne Marts 1834, som desværre har unddraget sig mine Efterstræbelser. Til Grund for Sagnet ligger vel den Tanke, at de hedenske Dværges Forløsning er betinget af, at ét kristent Menneske lærte dem at slutte Ugens Ring med den hellige Søndag. Dette modsiges ikke af Bornholmssagnet, understreges endda — om man vil — af Melodiens jublende Slutningstakt, mens paa den anden Side Bretagne-overleveringen, der vel konkluderer i Troldtøjets Frigørelse ved et kristent Menneskes Mellemkomst, dog ikke direkte lader denne Akt være en Følge af det hellige Navns Nævnelse. Hos Souvestre er endog — i alt Fald i den danske Oversættelse — Søndagen placeret som Ugens Førstedag, hvilket dog ogsaa
SPØGÉLSEKARETEN 183 kunde skyldes fjærnere Indflydelse. — En fælles Hovedkilde er saaledes tænkelig. Mon ikke en og anden af DSF's Læsere vil kunne give Fingerpeg til Gaadens Løsning, evt. oplyse noget om Sagnets Optræden anden Steds? Til mulig Støtte for Opklaringen hidsættes nedenfor den til Eventyret i Ekkodalen knyttede Melodi. Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag, Søndag. SPØGELSEKARETEN A. Jensen. I „Historisk Aarbog for Skive og Omegn 1 ', 1924, S. 11, har jeg meddelt en Fortælling om Spøgelsekørsel paa Eskjær. Gand. theol. Axel Rafael Hansen, som omkring 1880 var Huslærer hos os, hørte en Nat (i Drømme) Vognrummel i Gaarden, Skænden og Jamren, hvorpaa Vognen igen rumlede ud af Gaarden. Næste Dag fortalte min Fader ham, at det svarede til Sagnet om en Herremand, som blev hentet hjem fra Selskab paa en Nabogaard, piskede en bagbunden Synder ihjel og derpaa kørte tilbage til Selskabet for at fortsætte det afbrudte Kortspil. Ved at gennemgaa Varianterne hos Evald Tang Kristensen, ,, <strong>Danske</strong> Sagn", IV og V, finder jeg ikke en eneste nøjagtig tilsvarende. Der er Sagn om, at Bondeplagere straffes med natlig Spøgelsekørsel. Der er ogsaa et Par Exempler paa, at den straffede Herremand har myrdet en Person. Men blandt c. 40 Varianter har jeg ikke truffet en eneste, hvor Mordet sker ved den Kørsel, der i Sagnet gentager sig som Spøgelsekørsel. Hvis nogen skulde kende et saadant Sagn, vilde jeg være taknemmelig for at faa det meddelt. Eskjær, Jebjerg. Gudmund Schiltte. TYSKE FOLKEVISER' Deutsche Volkslieder mit ihren Melodien. Herausgegeben vom Deutschen Volksliedarohiv unter Leitung von John Meier. Bd. I. Balladen. Berlin <strong>1935</strong>. Walter de Gruyier & Co. Af det under anførte Titel paabegyndte Værk er udkommet det første Bind, som paa 321 +44 Sider ialt behandler 31 Viser. I Forordet gør John Meier Rede for Arbejdets Plan, idet han som Forbilleder henviser til Danmarks gamle Folkeviser og Child's The English and Scottish popular Ballade og lover os et Værk, som værdigt kan stilles ved Siden af disse. Forarbejderne har været store; til det i 1914 i Freiburg stiftede Deutsches Volksliedarohiv er efterhaanden indgaaet ca. 200,000 Viseopskrifter fra alle
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER UDGIVNE AF GUNNAR KN
Page 3 and 4:
TO MØDRE (KALEVALA: „HISTORIEN O
Page 5 and 6:
TO MØDRE 3 Epos, der var kommet i
Page 7 and 8:
TO MØDRE 5 med den Kendsgerning at
Page 9 and 10:
TO MØDRE 7 Det ubekendte Land —
Page 11 and 12:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISER
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
DE KATOLSKE ELEMENTER 1 TRYLLEVISER
Page 41 and 42:
VESTER MARIE-STENEN I OG DE DANSKE
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
LOSEN-ST. I. »/». (Optr. foto.) P
Page 61 and 62:
BJOLDERUP-ST. »/». (Optr. foto.)
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
KONTAMINASJONER AF HARALD HUNDRUP H
Page 67 and 68:
KONTAMINASJONER 61 vidsthedens Tær
Page 69 and 70:
KOMTAMINASJONER 63 Udtryk forklares
Page 71 and 72:
KONTAMINASJONER 65 og lign. — g:
Page 73 and 74:
KONTAMINASJONER 67 da Adjektivets B
Page 75 and 76:
K0NTAMINASJONER 69 en noget ind ned
Page 77 and 78:
KONTAMINASJONER 71 (rette en Hensti
Page 79 and 80:
K0NTAMINASJONER 73 dobbelt så mang
Page 81 and 82:
KONTAMINASJONER 75 3: fra (20 til 3
Page 83 and 84:
HOLLANDSKE HOLBERGOVERSÆTTELSER 77
Page 85 and 86:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 79 LI
Page 87 and 88:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 81 en
Page 89 and 90:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 83 de
Page 91 and 92:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 85 de
Page 93 and 94:
LOBLOMSTER 87 no. dial. laa, moseva
Page 95 and 96:
BONAVEDDE OG ANDRE BORNHOLMSKE NAVN
Page 97 and 98:
DONAVEDDE OB ANDHE BORNHOLMSKE NAVN
Page 99 and 100:
BONAVEDDE OG ANDRE BORNHOLMSKE NAVN
Page 101 and 102:
BLICHERIANA 95 over Blichers og Bor
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEV1SER
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEV1SER
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRVLLEVISER
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
BRORSON OG SCHRADERS TYSKE SALMEBOG
Page 133 and 134:
BRORSON OG SCHRADERS TYSKE SALMEBOG
Page 135 and 136:
BRORSON OG SGHRADERS TYSKE SALMEBOG
Page 137 and 138: BRORSON OG SCHRADERS TYSKE SALMEBOG
Page 147 and 148: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER AF HA
Page 149 and 150: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERBER 143 F
Page 151 and 152: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 145 e
Page 153 and 154: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 147 u
Page 155 and 156: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 149 D
Page 157 and 158: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 151 s
Page 159 and 160: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT? AF S. K
Page 161 and 162: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT? 155 Ver
Page 163 and 164: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT ? 157 ta
Page 165 and 166: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT ? 159 ti
Page 167 and 168: I BRUDEVÆLTE AF GUNNAR KNUDSEN Nom
Page 169 and 170: BRUDEVÆLTE 163 Digterinden Frederi
Page 171 and 172: BRUDEVÆLTE 165 af Hamsfort, foreko
Page 173 and 174: BRUDEVÆLTE 167 færdes med Brudeto
Page 175 and 176: SMÅBIDRAG TIL TOLKNING AF RUNESTEN
Page 177 and 178: SMÅBIDKAG TIL TOLKNING AF RUNESTEN
Page 179 and 180: FRA SPROG OG LITTERATUR TIL „DER
Page 181 and 182: EN INGEMANN'SK RECENSION 175 værdi
Page 183 and 184: EFTERSLÆT AF KONTAMINASJONER 177 I
Page 185 and 186: KULTUR OG FOLKEMINDER EN ANEKDOTE H
Page 187: ET BORNHOLMSK VANDHESAGN 181 men ra
Page 191 and 192: DEN NEDSTEMTE TONE I OLDENGELSK OG
Page 193 and 194: DEN NEDSTEMTE TONE I OLDENGELSK 00
show all

Danske Studier 1935

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?