Danske Studier 1935

More documents

Recommendations

Info

174 FRA SPROG OG LITTERATUR posten 2 /io 1924 af Ellekildes ovennævnte Udgave af Grundtvigs Eventyr udførligt gjort opmærksom på, at det er hans Optegnelse „Per Rødhat", Drachmann har benyttet som Udgangspunkt for sit Skuespil, ligesom han i et Brev af 9 /9 1924 til undertegnede har fremsat lignende Oplysninger om Sagen. Den gamle i Vejle siger endog i sin Artikel, at han i det hele taget ikke tror, at Drachmann har læst „Gamle danske Minder" eller har kendt noget til Sv. Grundtvigs Eventyr, „ det talte han i det mindste ikke om". Tang Kristensen føjer til: 1 „Kort efter at han havde skrevet „Der var engang —", meddelte han mig dette, og da jeg saa kom en Tur til Kjøbenhavn, og jeg besøgte ham, sagde han: „Nu skal min Komedie en af de første Aftener spilles paa det kgl. Theater, og saa skal De hen og se den og saa sige mig, hvad De synes derom." Han sendte mig saa en gratis Billet til en første Plads, og jeg var helt vel tilfreds med at se Stykket og roste ham derfor. Bogen sendte han mig saa med „Hengivenhed og Tak"." Drachmann udnyttede i „Der var engang —"et Eventyr — „Kong Drosselskæg" —, der er kendt trindt om fra Europa (H. G.Andersen har også haft Brug. for det i „Svinedrengen"), men da der er den bedste Tradition, de talrigste Optegnelser, af det fra Tyskland og Danmark, er der Grund til at tro, at dets Oprindelse er at søge indenfor den germanske Kulturkreds' midterste Lande, hvor det antageligt hidrører fra middelalderlige Spillemandskredse. Den tyske Forsker Ernst Philippson har i sit Arbejde: „K8nig Drosselbart" 2 undersøgt Eventyret i alle dets Enkeltheder udfra Kendskab til Materiale fra mange europæiske Lande. 8 Her får man alle ønskelige Oplysninger om det Stykke internationale Folkedigtning, som i dansk Skønlitteratur har fået så storartet en Anvendelse både hos den store Eventyrdigter og hos den Digter, der efter Andersens Tid har haft mest Gavn af Folkeeventyr i dramatisk Øjemed. Også på anden Vis har „Der var engang —" haft Nytte af Drachmanns Medlemsskab af Folkemindesamfundet. Kasper Røghats Vise: „Den første Gang da jeg stod Brud — Fedlen ud" o. s. v. har Digteren nemlig fået Impulser til ved at læse Visen: „Den første Gang da jeg stod Brud" i Skattegraveren I (1884), St. 442. 4 Drachmann har selv digtet videre på den folkelige Vise og gjort den mere livlig og indholdsrig ved at lade Bruden skildre sine forskellige Brudgommes Karakter. I det ovenstående er givet en lille Prøve på, hvorledes man kan give Oplysninger til Drachmanns Digtning ved at undersøge hans Udnyllelse af folkelig Overlevering. På samme Vis kan man også fremkomme med læse- 1 Jyllandsposten s /io 1924, og Brev af 9 /» 1924 (hvor der står, at Dr. „kendte aldeles ikke Svend Grundtvigs Opskrifter og havde ikke læst Gamle danske Minder"). a FF Communications Nr. 50 (Helsinki 1923). s Henvisninger til danske Optegnelser findes hos Philippson, S. 6. Se endvidere Sv. Grundtvigs Eventyr I Nr. 16. — I Edda 1924, 264—69, har Sara Helene Weedon givet en kritisk Karakteristik af Drachmanns Udnyttelse af et „uegte eventyr" i „Der var engang —", hvis Tankegang er i Overensstemmelse med sin Tids Åndsretninger, men ikke med Eventyrenes, der passer for alle Tider. * Om Visen se DgF. Nr. 514 („Brudens Gaver").
EN INGEMANN'SK RECENSION 175 værdige Ting om „Troldtøj* (hvortil E. T. Kr. gavDr. Oversigt over Stoffets Behandling), „Østen for Sol og Vesten for Maane", „Prinsessen og det halve Kongerige", „Vandenes Datter" m. v. Det vilde være en smuk Opgave for en Forsker at give en udtømmende Behandling af hele Spørgsmaalet: Drachmann og Folkedigtningen. Hertil vil Korrespondencen mellem E. Tang Kristensen og Digteren kunne yde vigtige Oplysninger. EN INGEMANN'SK RECENSION August F. Schmidt. I min Faders, Overlærer Axel Sørensens efterladte Bogsamling fandtes et Særtryk af et af Det skandinaviske Litteratur-Selskabs Skrifter: Ghr. Molbech: Bemærkninger over vore danske Folkeviser fra Middelalderen. Kbh. 1823. Paa Bindets Inderside har Ingemann skrevet sit Indtryk af Bogen, udateret, i følgende Ord: Uagtet denne Forfatter ofte dømmer eensidigt og skjævt om Konsten og Poesien i dens nyere Former, mens han af Forkjærlighed for et vil kaarligt æsthetisk System og en eller anden Skoles Fordomme tror at kunne forkaste Alt, hvad der ikke passer til hint System, men med fri Selvstændighed overskrider de æsthetiske Skoleformer — har han dog denne Afhandling om Naturpoesien, der staar udenfor den hele systema tiske Lærebygning — med sundt og aabent Øie for Naturen og Sand heden i denne fri National-Digtning — givet en sand og tro Skildring af dette vigtige Phænomen i den danske National-Litleraturs Historie, og saa lidet jeg iøvrigt kan være enig med ham som Konstdommer, deler jeg dog aldeles hans Synsmaade i de fleste Bemærkninger, han i dette lille Skrift har meddelt os over de danske Folkeviser fra Middelalderen. Ingemann. Exemplaret er livligt indstreget. UPERSONLIG OG PERSONLIG KONSTRUKTION A. Wahl. I indledningen til ordbog til „<strong>Danske</strong> Viser" (<strong>Danske</strong> Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade. Udg. af H. Grimer Nielsen. VII) har jeg s. 42 flg. givet en række eksempler fra reformationsårhundredet på en overgang fra upersonlig til personlig konstruktion af sådanne verber som angre, drOmme, undre, hænde. Ved gennemlæsning af Mariager-legendariet (udg. af Gunnar Knudsen 1917—30), som stammer fra 1488, har jeg fundet et par middelalderlige eksempler, som synes sikre, skønt de begge er rettet af udgiveren. S. 382 1S : Oc the forthrøth diæffwelen, Oc* indskølh i hennes
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER UDGIVNE AF GUNNAR KN
Page 3 and 4:
TO MØDRE (KALEVALA: „HISTORIEN O
Page 5 and 6:
TO MØDRE 3 Epos, der var kommet i
Page 7 and 8:
TO MØDRE 5 med den Kendsgerning at
Page 9 and 10:
TO MØDRE 7 Det ubekendte Land —
Page 11 and 12:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISER
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
DE KATOLSKE ELEMENTER 1 TRYLLEVISER
Page 41 and 42:
VESTER MARIE-STENEN I OG DE DANSKE
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
LOSEN-ST. I. »/». (Optr. foto.) P
Page 61 and 62:
BJOLDERUP-ST. »/». (Optr. foto.)
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
KONTAMINASJONER AF HARALD HUNDRUP H
Page 67 and 68:
KONTAMINASJONER 61 vidsthedens Tær
Page 69 and 70:
KOMTAMINASJONER 63 Udtryk forklares
Page 71 and 72:
KONTAMINASJONER 65 og lign. — g:
Page 73 and 74:
KONTAMINASJONER 67 da Adjektivets B
Page 75 and 76:
K0NTAMINASJONER 69 en noget ind ned
Page 77 and 78:
KONTAMINASJONER 71 (rette en Hensti
Page 79 and 80:
K0NTAMINASJONER 73 dobbelt så mang
Page 81 and 82:
KONTAMINASJONER 75 3: fra (20 til 3
Page 83 and 84:
HOLLANDSKE HOLBERGOVERSÆTTELSER 77
Page 85 and 86:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 79 LI
Page 87 and 88:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 81 en
Page 89 and 90:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 83 de
Page 91 and 92:
LITTERATURHISTORISK FORSKNING 85 de
Page 93 and 94:
LOBLOMSTER 87 no. dial. laa, moseva
Page 95 and 96:
BONAVEDDE OG ANDRE BORNHOLMSKE NAVN
Page 97 and 98:
DONAVEDDE OB ANDHE BORNHOLMSKE NAVN
Page 99 and 100:
BONAVEDDE OG ANDRE BORNHOLMSKE NAVN
Page 101 and 102:
BLICHERIANA 95 over Blichers og Bor
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEV1SER
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEV1SER
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRVLLEVISER
Page 129 and 130: DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISER
Page 131 and 132: BRORSON OG SCHRADERS TYSKE SALMEBOG
Page 135 and 136: BRORSON OG SGHRADERS TYSKE SALMEBOG
Page 147 and 148: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER AF HA
Page 149 and 150: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERBER 143 F
Page 151 and 152: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 145 e
Page 153 and 154: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 147 u
Page 155 and 156: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 149 D
Page 157 and 158: VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 151 s
Page 159 and 160: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT? AF S. K
Page 161 and 162: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT? 155 Ver
Page 163 and 164: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT ? 157 ta
Page 165 and 166: HVAD BETYDER DANMARKAR BOT ? 159 ti
Page 167 and 168: I BRUDEVÆLTE AF GUNNAR KNUDSEN Nom
Page 169 and 170: BRUDEVÆLTE 163 Digterinden Frederi
Page 171 and 172: BRUDEVÆLTE 165 af Hamsfort, foreko
Page 173 and 174: BRUDEVÆLTE 167 færdes med Brudeto
Page 175 and 176: SMÅBIDRAG TIL TOLKNING AF RUNESTEN
Page 177 and 178: SMÅBIDKAG TIL TOLKNING AF RUNESTEN
Page 179: FRA SPROG OG LITTERATUR TIL „DER
Page 183 and 184: EFTERSLÆT AF KONTAMINASJONER 177 I
Page 185 and 186: KULTUR OG FOLKEMINDER EN ANEKDOTE H
Page 187 and 188: ET BORNHOLMSK VANDHESAGN 181 men ra
Page 189 and 190: SPØGÉLSEKARETEN 183 kunde skyldes
Page 191 and 192: DEN NEDSTEMTE TONE I OLDENGELSK OG
Page 193 and 194: DEN NEDSTEMTE TONE I OLDENGELSK 00
show all

Danske Studier 1935

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?