Danske Studier 1935

174 FRA SPROG OG LITTERATUR
posten 2 /io 1924 af Ellekildes ovennævnte Udgave af Grundtvigs Eventyr
udførligt gjort opmærksom på, at det er hans Optegnelse „Per Rødhat",
Drachmann har benyttet som Udgangspunkt for sit Skuespil, ligesom han
i et Brev af 9 /9 1924 til undertegnede har fremsat lignende Oplysninger
om Sagen. Den gamle i Vejle siger endog i sin Artikel, at han i det
hele taget ikke tror, at Drachmann har læst „Gamle danske Minder" eller
har kendt noget til Sv. Grundtvigs Eventyr, „ det talte han i det mindste
ikke om". Tang Kristensen føjer til: 1 „Kort efter at han havde skrevet
„Der var engang —", meddelte han mig dette, og da jeg saa kom en
Tur til Kjøbenhavn, og jeg besøgte ham, sagde han: „Nu skal min
Komedie en af de første Aftener spilles paa det kgl. Theater, og saa skal
De hen og se den og saa sige mig, hvad De synes derom." Han sendte
mig saa en gratis Billet til en første Plads, og jeg var helt vel tilfreds
med at se Stykket og roste ham derfor. Bogen sendte han mig saa
med „Hengivenhed og Tak"."
Drachmann udnyttede i „Der var engang —"et Eventyr — „Kong
Drosselskæg" —, der er kendt trindt om fra Europa (H. G.Andersen
har også haft Brug. for det i „Svinedrengen"), men da der er den bedste
Tradition, de talrigste Optegnelser, af det fra Tyskland og Danmark, er
der Grund til at tro, at dets Oprindelse er at søge indenfor den germanske
Kulturkreds' midterste Lande, hvor det antageligt hidrører fra
middelalderlige Spillemandskredse. Den tyske Forsker Ernst Philippson
har i sit Arbejde: „K8nig Drosselbart" 2 undersøgt Eventyret i alle dets
Enkeltheder udfra Kendskab til Materiale fra mange europæiske Lande. 8
Her får man alle ønskelige Oplysninger om det Stykke internationale
Folkedigtning, som i dansk Skønlitteratur har fået så storartet en Anvendelse
både hos den store Eventyrdigter og hos den Digter, der efter
Andersens Tid har haft mest Gavn af Folkeeventyr i dramatisk Øjemed.
Også på anden Vis har „Der var engang —" haft Nytte af Drachmanns
Medlemsskab af Folkemindesamfundet. Kasper Røghats Vise: „Den
første Gang da jeg stod Brud — Fedlen ud" o. s. v. har Digteren nemlig
fået Impulser til ved at læse Visen: „Den første Gang da jeg stod Brud"
i Skattegraveren I (1884), St. 442. 4 Drachmann har selv digtet videre på
den folkelige Vise og gjort den mere livlig og indholdsrig ved at lade
Bruden skildre sine forskellige Brudgommes Karakter.
I det ovenstående er givet en lille Prøve på, hvorledes man kan give
Oplysninger til Drachmanns Digtning ved at undersøge hans Udnyllelse af
folkelig Overlevering. På samme Vis kan man også fremkomme med læse-
1 Jyllandsposten s /io 1924, og Brev af 9 /» 1924 (hvor der står, at Dr. „kendte
aldeles ikke Svend Grundtvigs Opskrifter og havde ikke læst Gamle danske
Minder"). a FF Communications Nr. 50 (Helsinki 1923). s Henvisninger til
danske Optegnelser findes hos Philippson, S. 6. Se endvidere Sv. Grundtvigs
Eventyr I Nr. 16. — I Edda 1924, 264—69, har Sara Helene Weedon givet
en kritisk Karakteristik af Drachmanns Udnyttelse af et „uegte eventyr" i „Der
var engang —", hvis Tankegang er i Overensstemmelse med sin Tids Åndsretninger,
men ikke med Eventyrenes, der passer for alle Tider. * Om Visen se
DgF. Nr. 514 („Brudens Gaver").