Danske Studier 1935

BRUDEVÆLTE 165
af Hamsfort, forekommer et Bruchack, som med Tvivl er blevet
henført hertil, men som, hvis denne Stedfæstelse skulde være rigtig,
under alle Omstændigheder maa være en unøjagtig Gengivelse,
noget som Hamsfort forøvrigt ikke sjælden gør sig skyldig i. Fra
29 /6 1419 har vi i Originaldokument Brudhager, og fra 3 % 1437
Br[w]tagher; de senere Former er af mindre Interesse. Den folkelige
Udtale er ['dry^atu] eller \^brmxa&i\.
Folkemaalsformen tyder paa, at Navnet har gammelt langt u,
og skønt der vistnok er flere Tolkningsmuligheder ogsaa paa dette
Grundlag, bliver vi her ved Ordet Brud „sponsa", vn. brtidr, som
i hvert Fald er en formel Mulighed, men bemærker, at Navnet da
maa være tidligt synkoperet; vi skulde ellers paa fynsk Grund have
ventet en middelalderlig Form *Bruthæakær. Selv om vi antager,
at Brudager virkelig sigter til Bryllup, er det ikke dermed givet, at
det er noget sakralt Navn; vi har jo allerede mødt mange Navne,
som maa anses for at indeholde Reminiscenser om selve Brudefærden,
og hertil er der heller ikke noget principielt til Hinder for
at henføre dette Navn. Eller hvad om en Brudeager betegnede en
Jord, som var givet i Brudekøb, vn. brédkaup, den ægteskabsstiftende
Handel hos de gamle Nordboere?
Ekholm fremhæver til Støtte for sin sakrale Teori, at Navne
paa -åker „ganska ofta ha en religios innebord". En Undersøgelse,
som jeg i andet Øjemed har foretaget, har vist, at vi i Danmark
har ca. 65 Landsbynavne paa -ager, som er overleveret i
middelalderlig Form fra før 1450, deraf 18 Sognenavne. Men heraf
er kun eet sikkert sakralt (Torsager) og eet muligvis sakralt (Nørager,
1338 Næragær). Men selvfølgelig er det noget af et Tilfælde,
hvor tidligt et Stednavn forekommer i skriftlig Tradition, og der
kan derfor ogsaa i de fra senere Tider overleverede Navne være
gamle Sakralnavne, saaledes vistnok et Torsager i Viskum og Le
Sogne, Viborg Amt, og Boldesager ved Esbjærg. Men det er altsaa
for Danmarks Vedkommende forholdsvis sjældent, at -ager optræder
i sakrale Navne, og vi tør derfor ikke slutte noget heraf, navnlig
da der i Nærheden af Brudager forekommer Sammensætninger
med -ager, som afgjort ikke er sakrale (Heldager, Sandager, Hesselager).
Ser vi paa Bebyggelsesforholdene, viser det sig, at Sydfyn,
hvortil Brudager hører, er næsten blottet for gamle Stednavne, en
Iagttagelse, som allerede H. V. Clausen (Studier over Danmarks