Danske Studier 1935

164
GUNNAR KNUDSEN
dens Vogn væltede og hun slog sig ihjel, havde man ganske sikkert
Forklaringen paa rede Haand.
Her har vi den Navnetype, hvor det af Ekholm behandlede
Navn Brudevælte hører hjemme. Den Mose, som bærer Navnet,
ligger ved Fuglerupgaard i Lynge Sogn, det vil sige ved Vejen, der
fører fra Lynge Kirke til Kollerød, Forbindelsesvejen mellem Sognets
to eneste Landsbyer og derfor en gammel Vej — den findes
paa Videnskabernes Selskabs Kort fra 1768 — og en Vej, der er
blevet benyttet, naar Bønderne i Kollerød holdt Bryllup og skulde
køre til Lynge Kirke, og vel ogsaa den Vej, der repræsenterede Forbindelsen
mellem Lynge og Frederiksborg; nogen Betydning udover
den rent lokale Trafik har den sikkert haft, eftersom Lynge var
Herredstingets Sæde.
Det er et ejendommeligt Tilfælde, at der i Mosen Brudevælte
er blevet fremdraget et Offerfund fra Bronzealderen. Et Tilfælde
maa det kaldes, for tilsvarende Fund foreligger ikke fra de øvrige
Brudehuller. Var der draget seks Bronzelurer frem fra hvert af dem,
maatte man naturligvis bøje sig for Ekholm s sakrale Tolkning.
Da Offerfundene imidlertid ikke er noget Fællestræk ved behandlede
Lokaliteter, og da der lader sig paavise andre Fællestræk,
hvad ovenfor er sket, maa Resultatet nødvendigvis blive, at denne
Klasse af Brude-Navne i Stedet for sakrale snarere maa karakteriseres
som trafikale Navne.
Ekholm anfører indledningsvis en Række danske Navne paa
Brud-, som han anser for sakrale, nemlig Brudager, Brudagergaard,
Brudehøj, Brudekilde, Brudesengen, Bruddal og Brudsiggaard.
Han bemærker, at „sårskilt torde de båda forstå danska
få betraktas såsom obestridligt sakrala och syftande på en kultplats".
Hele Rækken er hentet fra Registret til Trap, 4. Udg., saa
Indsamling af Materiale har ikke været nogen besværlig Opgave,
og da heller ikke Ekholm s Behandling kan anses for tilstrækkelig
dybtgaaende, bliver det nødvendigt at se lidt paa disse Navne
hver for sig.
Brudager og Brudagergaard ligger begge i Brudager Sogn,
Gudme Herred. Vel er Brudagergaard en gammel Hovedgaard, men
den har utvivlsomt Navn efter Byen, hvor den ligger, og vi kan
derfor udelukkende holde os til Sognenavnet. I et af Biskop Gisico
1286—1300 udstedt udateret Dokument, der kun kendes i Udtog