Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BRUDEVÆLTE 163<br />
Digterinden Frederikke Bruns Ægtemand, ikke lang Tid før Aar<br />
1800. Fremdeles ligger mange af de sagnomspundne Brude-Navne<br />
ved Kirkevejene, hvad der jo delvis vil fremgaa af det her fremdragne<br />
Materiale, og Kirkevejene tør dog vel ikke dateres til Bronzealderen?<br />
Men hvorfor har vi saa forholdsvis mange Stednavne med<br />
Brud-, og hvorfor er det Navn paa Steder, hvortil der ofte er<br />
knyttet Sagn om ulykkelige Hændelser? Det har vistnok sin naturlige<br />
Forklaring. Det fremgaar af bevarede Skildringer af gammeldags<br />
Bondebryllupper, at det var Sædvane, at Hjemkørslen fra<br />
Kirken skulde foregaa i et forrygende, halsbrækkende Tempo, idet<br />
det gjaldt om at køre saa vildt som muligt og komme først tilbage<br />
til Bryllupsgaarden (se f. Eks. J. S. Møller, Fester og Højtider I,<br />
p. 156). En saa hasarderet Kørsel paa Fortidens slette Veje med<br />
stive Bøndervogne maa have været forbundet med en ikke ringe<br />
Fare, og større og mindre Ulykkestilfælde har uden Tvivl ikke helt<br />
sjælden fundet Sted. Det var imidlertid en Færd, der blev lagt<br />
Mærke til; der blev taget Varsler af, hvorledes den forløb; selv det<br />
mindste Uheld varslede daarligt for de nygiftes Fremtid; skiltes<br />
Vognen ad under Kørslen, var det rent galt (jfr. Tang Kristensen,<br />
Jysk Almueliv 4. Afd. Nr. 154), ja, der skulde ikke mere til, end at<br />
en Vogn holdt stille, før man begyndte at snakke om, hvad det<br />
betød for de Unges ægteskabelige Lykke (sst. Nr. 177; Ussing, Det<br />
gamle Als p. 152). At en Vogn væltede, var naturligvis noget af<br />
det værste, der kunde ske; det har der været talt om længe bag<br />
efter, og det Sted, hvor Uheldet er sket, er blevet erindret og har<br />
faaet Navn efter Begivenheden. Fortællingen herom er vandret videre<br />
fra Slægt til Slægt som et Sagn. Vel er de Sagn, der i Nutiden er<br />
optegnede, noget stereotype og maa antages at have indsuget forskellige<br />
andetstedsfra indvandrede Sagnmotiver, men de indeholder<br />
i Regelen det ganske sikkert oprindelige Fællestræk, at Uheldet har<br />
ramt en Brud, som har elsket en anden end den, med hvem hun<br />
var blevet gift. Dette Træk bunder nemlig i selve Folketroen, ifølge<br />
hvilken Fanden havde Ret til paa Kirkefærden at tage og bortføre<br />
en Brud, som havde svigtet et helligt svoret Troskabsløfte; den<br />
mensvorne Brud var hans, hvis han kunde faa fat paa hende (Jens<br />
Kamp, <strong>Danske</strong> Folkeminder p. 82), men den korsprydede Brudekrone<br />
udgjorde en sædvanligvis for nævnte Person uoverstigelig<br />
Hindring. Faren lurede dog stadig, og skete den Ulykke, at Bru-<br />
ll*
Change language