Danske Studier 1935

158
S. K. AMTOFT
det være fristende at se Haralds Verbum „byde", der ikke direkte
forekommer paa den mindre Sten, som eii sproglig Reminiscens af
Gorms Herskertitel, anvendt for at stive „Konung" af som Efterfølger.
Af formelle Grunde (navnlig -t i Stedet for -d) kan Gorms
-båt imidlertid kun sammenstilles med Endelsen i Teutobod under
Forudsætning af, at det er indkommet sydfra som Laaneord eller
formedelst Folkeetymologi sammenblandet med bod (hvis dette har
lang Vokal).
Imod den gængse Tolkning af båt taler først og fremmest dets
mangetydige og ubestemte Indhold: „Gavn, Fordel, Fremme, Udbedring,
Erstatning, Retsbøde, m. m.*, der i Forbindelse med Danmark
kun kan udlægges som „Forøgelse", hvilket i en Herskertitel
og altsaa som en Art Regeringsprogram forudsætter, at Danmark
var i den Grad ekspansivistisk, at den egentlige Styrelse af Riget
ingen Rolle spillede i Sammenligning med Udvidelsen af dets Landomraade.
Den tilsyneladende selvfølgelige Begrundelse for Tydningen:
at disse Betydninger er mere eller mindre kendte og overleverede,
er i Virkeligheden tværtimod et Modargument, da båt i
den Betydning, hvori det anvendes i Gorms Indskrift, aabenbart
har sluttet sin Tilværelse med denne. Hvorfor skulde ellers Harald,
der i enhver Henseende var sin Faders Efterfølger, enten det nu
var ved de hidtil antagne Landerhvervelser, der i det væsentlige
var de samme, som skaffede Gorm sit Tilnavn, eller i Kraft af den
efter Faderen overtagne politiske Magt, ikke ogsaa hedde Danmarkar
båt, hvis det ikke var fordi denne Titel af en eller anden Grund
ikke længer var anvendelig?
Den for Harald særegne Udførlighed i Selv-Præsentationen har
da sin Forklaring deri, at den udfylder et Mellemrum mellem to
Herskerbetegnelser, hvoraf den ene, båt, var gaaet af Brug, og den
anden, konung, endnu ikke traadt i Kraft; af Mangel paa en Etikette
til at hæfte paa sin Herskermagt maatte Harald „beskrive*
den, deraf den sproglige Ejendommelighed at han bruger det bl. a.
ved „erobre* gengivne Verb. „vinde" om Erhvervelsen af Herredømmet
over Danmark, som han jo notorisk arvede efter sin Fader,
hvilket der vel næppe var noget Præcedens og derfor heller ikke
noget Udtryk for.
I den Maade, hvorpaa Harald analyserer sin Herskermagt, indeholdes
tillige Forklaringen paa, hvorfor dens Bestanddele ikke længer
kunne rummes i båt, og hvorfor altsaa dette ikke mere var