Danske Studier 1935

156 S. K. AMTOFT
til Kristendommen, kan den paagældende Del af Indskriften jo efter
sin Plads paa Stenen godt være føjet til senere.
Men naar der ikke af Haralds relativt udførlige Fremstilling,
hvordan saa denne vendes og drejes, kan udlæses noget som helst,
som ikke paa Forhaand er lagt ind deri, om Landerhvervelser
mod Syd eller andetsteds, saa gælder det samme naturligvis i
endnu højere Grad om den mindre Stens Danmarkar båt, der ved
sin knappe Form og ved sidste Leds sproglige Dunkelhed og dets
Forbindelse med det ældste kendte Eksempel paa Navnet Danmark
blot yder endnu større Spillerum for Fantasien. Den saaledes
opstaaede stærkt fantasinærende emotionelle Nimbus om Danmarkar
båt har Prof. Brix ikke gjort Forsøg paa at fjærne, og herpaa
beror det urimelige i, at hans Nytolkning trods dens ubestridelige
Velunderbyggethed tilsyneladende kun har bragt Uenighed,
hvor der før herskede Enighed. Hvis Udtrykket stadig opfattes
som et ved en eller anden Stordaad erhvervet rosende Tilnavn,
taber det som Meddelelse om den paagældende Begivenhed snarest
i Objektivitet ved at overflyttes til Meddeleren, Gorm, selv, og Problemet
om dets rette Forstaaelse bliver endnu mere prisgivet subjektive
Synspunkter og følelsesbetonede Betragtninger, der udmunder
i en Drøftelse af Motiverne for Gorm til at rose sig selv fremfor
at rose sin Kone eller omvendt.
Er der i det hele taget nogen Grund til at antage, at Gorm,
der gennem hele Indskriften ellers bevæger sig i udpræget nøgterne
og dagligdags Vendinger ved Omtalen af saavel sig selv som Tyra,
mod Slutningen skulde lade sig henføre af en eller anden Bedrift
til at omskrive denne ved et Epitheton ornans i Stedet for at
nævne den ligesom det øvrige ved dens rette Navn ? Selve Usikkerheden
ved Tilnavnets Anbringelse taler jo der imod, og Prof. Brix
har for saa vidt berørt Spørgsmaalet og besvaret det benægtende,
som han antager, at Gorms Omgivelser har været klar over, hvem
Tilnavnet sigtede til, og at Tvivlen først er opstaaet senere, hvilket
forudsætter, at ogsaa Meningen med det var forstaaet. Men hvis
Udtrykket Danmarkar båt var en af Gorm selv frembragt sproglig
Nydannelse, vilde det være vanskeligt selv for de nærmeststaaende
og endnu mere for de mindre nærstaaende af hans samtidige
at vide saa god Besked med Fordelingen af Magten og
Æren mellem Ægteparret Gorm og Tyra, at de med Sikkerhed
kunde afgøre, hvem af dem der fortjente Tilnavnet, hvilket ogsaa