Danske Studier 1935

154 S. K. AMTOFT
digt gældende overfor den øvrige historiske Overlevering, men at
den ikke engang kan skelnes fra den yngre Jelling-Sten trods den
betydelige sproglige Forskel mellem de to Indskrifter.
Naar de to Runestene trods deres fremtrædende Stilling blandt
de historiske Runemindesmærker og trods deres formentlige sproglige
Klarhed er saa uklare i deres historiske Udsagn, beror det især
paa, at Historieforskningen først og fremmest har opereret med
Ord og Ordforbindelser af Indskrifterne, hvis Mening eller sproglige
Funktion ikke fremgik umiddelbart af Sammenhængen med
den øvrige Tekst, og hvor det derfor ikke saa meget drejede sig
om at afpresse Ordene det Indhold, de havde, som at paafylde
dem det, de manglede, ved Jævnførelse med andre historiske Levninger
og Beretninger. Saadanne dunkle og — i Forhold til de
respektive Indskrifter som Helhed — tilsyneladende overflødige Led
er navnlig Danmarkar båt paa den mindre og i næsten lige saa
høj Grad alla paa den store Sten, der logisk set ikke behøver at
have noget reelt Indhold, da der vel næppe dengang eksisterede
nogen Maalestok for, hvornaar Danmark var „hel". Der lader sig
derfor ikke føre noget Bevis for, at Haralds „hele Danmark" var af
større Omfang end Gorms blotte „Danmark".
Men til Trods for, eller vel netop paa Grund af dets logiske
Overflødighed gøres alla til et Vidnesbyrd om Landudvidelse, der i
Vægtighed staar paa Højde med selve Danmarkar båt og forøvrigt
ogsaa rettes mod samme Landomraade: Gnupas formodede Rige
ved Slien, efter at Fremkomsten af en Runesten, hvor Gnupas Søn
midt i den samme Egn mindedes som Konge, havde vakt Tvivl
om Effektiviteten af den ved Gorm foretagne Indlemmelse. Videst
i Retning af at udnytte Ordet alla historisk gaar vistnok Dr.
Lis Jacobsen (Scandia Bd. IV, p. 238), der aabenbart for at gøre
det mere talende trækker det frem fra dets naturlige Plads som
Adjektiv til Danmark til Forbindelse med Verbet toinna. Dette bliver
derved endnu mere omfattende, end det i Forvejen er, idet det paa
samme Plads faar to forskellige Betydninger. I Forhold til Objektet
Norge betyder det „erobre", i Forhold til Objektet Danmark betyder
det derimod „gøre, fuldføre, udføre". Udtrykket sår wann
Danmark alla betyder derfor ikke „erobrede hele Danmark", men
„gjorde Danmark hel", „fuldstændiggjorde Danmark".
Denne dobbelttydige Brug af winna vilde være saa meget mærkeligere
netop her, som det til sidstnævnte Anvendelse specielt egnede