Danske Studier 1935

14
HELGE L. SKJØDT
sin viden ad bogens vej. 1 Da havmanden, dvs. det hedenske væsenr
trænger ind i kirken, vender alle de smaa billeder sig omkring
(II 38 A 15). Herved skal naturligvis forstaas, at helgenerne vender-deres
ansigter bort fra den hedenske aand, noget som der
for den tids forestilling intet mærkeligt var i — man huske blot
paa de talrige historier om helgenbilleder, der græder (endog blod)
— og selvfølgelig ikke, som D 25 vist tænker sig, „at billederne
dansede omkring". Det er selve det katolske kirkeindre, som Agnetevisens
digter har haft for øje. Ellers hører vi intet om kirkerummet
eller dets udsmykning i trylleviserne.
Vi vil nu gaa over til at se paa nogle af de elementer, vore
trylleviser har med af den katolske lære. Visernes stilling til og opfattelse
af Gud, Jesus og helgenerne skal jeg senere komme tilbage
til.
Det, som karakteriserer katoliken i modsætning til protestanten,
er, at den førstnævnte ikke har vished om en uforskyldt frelse
til salighed ved troen alene. Men katoliken har jo lige saa vel
som protestanten haabet om det evige liv. Naar han da gribes af
frygt for fortabelse, saa har han kun een ting at klamre sig til, i
haabet om derved at opnaa sin sjæls salighed, troen paa aflad. 2
Afladen vindes dels ved afladsbreve, som oprindelig fritager forsyndens
timelige straffe, men begrebet udvides senere til ogsaa at
omfatte deres fortsættelse i skærsilden, 8 men da der intet findes i
trylleviserne om afladsbreve, skal jeg ikke gaa nærmere ind paa
dem, dels ved gode gerninger.
De gode gerninger bestaar af en mængde forskellige handlinger
baade af kirkelig og verdslig art.
En hovedplads blandt de gode gerninger indtager messen,,
baade den messe, der skulde afholdes een gang daglig foran kirkens
hovedalter, og sjælemesserne, for hvis afholdelse der krævedes
betaling, og som holdtes foran smaaaltrene, af hvilke der — da der
jo daglig skulde holdes mange sjælemesser — fandtes en mængde,
ligesom præsternes antal nødvendigvis maatte være stort, idet hver
præst kun maatte holde een messe daglig.
1 2
Cf. Magnus Petersen: Kalkmalerier i danske Kirker. Om Begrebet
Aflad og dets Forandring i Tidens Løb, se Helgendyrkelsen, p. 82.
3 Oprindelig
er det saa: Afladen fritager for syndens timelige straffe, men senere udvides
den til ogsaa at omfatte deres fortsættelse i skærsilden, se Holmquist:.
Kirkehist., I, p. 361.