Danske Studier 1935

VINDUE, VINDVE OG VINDEVERRER 149
Dahlerup skriver i Afsnittet „Nyeste Dansk" i Det danske
SprogsHistorie: heller ikke Norre for Norge, Vindve for Vindue...
kan mere regnes for at høre til det højere Sprog (p. 108). Videnskabernes
Selskabs Ordbog VIII (1905) opgiver i Artiklen
Vindue: i daglig Tale ogsaa Vindu og Vindve, „hvilken sidste
Form heller ikke er sielden i Vers" (Eksempler fra Peder Paars,
Baggesen og Paludan-Muller). Dahl og Hammer Dansk Ordbog
for Folket (1914) opgiver: Vindue, daglig Tale og Vers ogsaa
Vindu og Vindve; dette lyder som det var taget direkte fraVSO;
mon man 1914 i almindelig Talesprog har sagt Vindve, jeg tvivler
stærkt 1 .
Formen Vindve er velkendt fra Poesi. Vi har her et interessant
Eksempel paa, at den dagligdags Form er ført ind i Poesiens
Sprog, ikke for at give Versene et Præg af Dagligdagen, men fordi
Formen er kærkommen med sine to Stavelser saavel i ubestemt
som bestemt Form {Vindve, Vindvet) og Pluralis {Vindver) og sit
Trykforhold {Vinduet: Vindvet). I det 19. Aarhundredes Poesi er
det meget nemt at finde Eksempler (jeg nævner et ældre og et
yngre: Aarestrup Tidlig Skilsmisse: De høie Vindver straalte og
Stuckenberg Sommeraften, Digte 1884). Heller ikke i det 20. Aarhundredes
Lyrik er det vanskeligt at finde Eksempler, Poesiens
Sprog synes næsten altid at være en ejendommelig Blanding af
noget meget konservativt og noget helt moderne (Arkaismer og
Talesprog). Jeg vælger til Illustration blot et Par Eksempler fra
Thøger Larsen, de kan nemt suppleres med Eksempler fra andre
Digtere 2 : Jomfruen staar ved Vindvet (Limfjordssange (1925) p. 43),
1 Magister Poul Andersen meddeler mig, at han i københavnsk Bourgeoisisprog
med et gammeldags Præg har hørt Formen Vinvet. I den store Ordbogs
Samlinger findes PI.-Formen [venvsr] noteret fra Talesproget 1921. Men
disse Former er kun Vidnesbyrd om, at Vindve har klaret sig helt til Nutiden.
Nu er Vindve gammeldags, hjemmehørende i Poesi og visse Dialekter.
3 Aakjær: Det banked paa min Rude (Derude fra Kjærene), Jeg gik til
Vindvet (smst.), Vinterrugen (Rugens Sange), To Forkyndere (Muld og Malm),
Bryllup I (Vejr og Vind og Folkesind), Svigtende Signaler (Hjærtegræs og Ærenpris),
Efteraar (smst.). — Niels Møller: Annabella p. 18. — Johannes Jørgensen:
Herodias (Bekendelse p. 48), Juleminde (Blomster og Frugter), Gule
Blad (Af det Dybe), Samtale (Der er en Brønd som rinder), Brig Marie af Svendborg
VIII (Brig Marie af Svendborg). — L.C.Nielsen: Tassos Klage IV (Sange
mod Solnedgang). — Sophus Michaelis: Stjerner (Blaaregn a p,112). — Sophus
Claussen: Eroter og Fauner p. 93. —Valdemar Rørdam: Udvalgte Digte I
p. 71, II p. 306, Huset ved Volden p. 93.