Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
146 HARRY ANDERSEN<br />
'dig i Adjektiverne 1 , vi faar ogsaa uetymologisk d, f. Eks. fyldig<br />
(til fylde, fuld, gammeldansk fylla og futt), heldig (til Held, gammeldansk<br />
hel, vestnordisk heill) etc. Til denne Gruppe Ord kan<br />
henføres andre Typer: Olding med d, Ord som stundom og fordum<br />
(over for Talesprogsformer som stønnem og forme; i fordum har<br />
vi et oprindeligt d). Bynavnet i Jylland hedder Kolding uden d.<br />
Marius Kristensen oplyser, at det i Jylland som Regel hedder<br />
Brønnum, men stadig flere gaar over til Udtalen med d. Det vil<br />
altsaa sige, at Tilsættelsen af d endnu foregaar. Om dette Fænomen<br />
se nærmere Vilh. Thomsens Afhandling „Om oprindelsen til<br />
nogle ejendommeligheder i den danske retskrivning (Id og nd)" i<br />
Samlede Afhandlinger II p. 9 ff. (Vindue nævnt p. 9) og<br />
P. K. Thorsens Kritik i Afhandlinger og Breve III p. 119 f. og<br />
125 (her nævnes fra 1912 Spjeldist med udtalt d) og Marius Kristensens<br />
Bemærkninger i Indledningen p. XXX f.<br />
Marius Kristensen gør opmærksom paa, hvad der er af afgørende<br />
Betydning, at Vindu(é) i høj Grad er et Bi bel ord, der bl. a. findes<br />
i Fortællingen om Jesabel og Fortællingen om Drengen, der sov<br />
under Prædiken (Epistel til Sexagesima); Folk har da hørt Ordet<br />
i en Læseform med d, Assimilationen er blevet „ophævet" ved Paavirkning<br />
fra Skriftsprogets Form.<br />
Folkemaalene har ikke Former med d, UDF's Samlinger har<br />
[vendu ? u] fra Udby og [vændu] fra Væggerløse, Sydfalster; men det<br />
er moderne Former, der skyldes Paavirkning fra Rigsdansk. Formen<br />
med d hører hjemme i Købstadmaalene og maa stamme fra Udtalen<br />
af den skrevne Form; den har vundet Hævd og ligger til<br />
Grund for den rigsdanske Form med sit „unormale" d.<br />
Efter denne Gennemgang gaar jeg over til en Behandling af<br />
Formen Vindve. Saa længe w kan staa for u er Former som<br />
Windwe, Windwet Windwer etc. tvetydige. Et enkelt Litteratureksempel,<br />
Johan Monrad skriver i sin Selvbiografi: jeg hafde kast<br />
mig i et Windwe (p. 105) 2 .<br />
Oprindelsen til denne Form har — saa vidt jeg ved — kun<br />
Torp og Falk og Jespersen udtalt sig om. Torp og Falk siger i<br />
Dansk-Norskens Lydhistorie blot, at vi har en Overgang af<br />
1<br />
Se Wessén i Nysvenska <strong>Studier</strong> VII (1927) p. 260 f. Wessén forklarer<br />
Suffikset -dig efter mntyske Laaneord. Fænomenet er mange Aar tidligere iagttaget<br />
af Vilh, Thomsen (se ovenfor), som Wessén ikke henviser til.<br />
2 Se<br />
ogsaa H. Bertelsen Dansk Sproghistorie p. 108,28.
Change language