Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 13
forestillinger, hvad man har et vidnesbyrd om i Gunnar-billederne 1 ,
ligesom et lignende mærkeligt vidnesbyrd er fundet paa en døbefont
i Vestergotland, hvor Tor fremstilles midt i en række oldkirkelige
Kristussymboler, med hammer og aare, mens en drage i samme
felt betegner ham som Midgaardsormens fjende. Myten er altsaa
blevet tydet som en anelse om Kristus. 2 Ogsaa de hedenske fester
som fx. Julen, 8 forvandlede man til kristelige.
Nogen egentlig modstand mod kristendommen fra nordboernes
side synes ikke at have eksisteret. 4 Een ting er i hvert fald givet:
i tolvte aarhundrede var der her i norden bygget ialt henved 2000
stenkirker, 6 som hurtigt afløste de tidligere trækirker eller stavkirker,
hvoraf der endnu i Sverrig, men især i Norge, findes nogle
bevaret.
I vore trylleviser omtales kirkebygningerne hyppigt uden at
der dog gives nogen nærmere beskrivelse af dem. Nogle gange
nævnes kirkens navn, i reglen hedder den Marie kirke eller Marikirke,
(II. 83 Å 37, og 40, Å 24 etc.) undertiden Maribo-kirke (II.
83 B 39, E 20 og F 13), men ellers forekommer intet navn paa
kirker. En enkelt gang omtales det, at „der ganger dans paa kirkegaard"
(II, 39 B 1); vi har her en mindelse om den kalolske
skik at gøre kirkegaarden til samlingsplads for omegnens beboere,
og stedet, hvor lystigheden foregik, som Palladius i Visitatsbogen
formaner menigheden at lade fare, 6 og som vi vist ogsaa finder
hentydning til i Agnete-visen, hvor ridderen binder sin hest „til
kirkeknap og derpaa gaar i dans til visen slap". Et sted tales
der om, at „det var saa favrt i Marie-kirke, og der var baade
glæde og ro" (II 71 E 20), men ellers fortælles der intet om de
følelser, som kunde vækkes hos mennesker, naar de traadte ind i
Guds hus.
I Agnete-visen (II 38), som jo i det hele er udpræget katolsk 7 ,
omtales de helgenbilleder, der prydede væggene i kirkerne, og som
dannede som en slags anskuelsesundervisning i bibel- og legendehistorie
for menigheden, der jo var ude af stand til at skaffe sig
1
C. Rosenberg: Nordb. Aandsliv, I, p. 50—51.
2
G. Stephens: Tordneren
Thor fremtillet paa en skandinavisk Døbefont fra omtrent aar 1000. Kbhvn.
London, Edinburgh 1878. 8 Grønbech: Religionsskiftet, p. 13. 4 Se den af
Grønbech i Religionsskiftet anførte Afhandling: A. D. Jørgensen: Om Kristusforfølgelse
i Danmark i Aarb. f. nord. Old. og Hist. 1871, p. 85ff. ° Arup: Danmarkshistorie
1925, I, 196. ° Visitatsbogen, Særudgave ved Lis Jacobsen,
1925, p. 30. ' Cf. H. Brix: Nationaltidende 1—5-22.