Danske Studier 1935

142 HARRY ANDERSEN
mtdlogh og mtdlugh 1 — men det er højst sandsynlig, at Forklaringen
er den, at Ordet tidligt er blevet opfattet som et Suffiksord
(-ugh), sml. Adjektiver paa -d-ugh som skyldugh, waldugh, ivildugh
(— vildig, se nærmere i det følgende), sml. ogsaa Ordet fælagh's
Forandring til fælighifælugh 2 . Hvorom alting er: ved en Undersøgelse
af Ordet Vindu(e)'s videre Udvikling skal man gaa ud fra
den fællesgammeldanske Form *ivindugha.
Formen windugh, som vi bl. a. møder i Harpestreng (se Fodnote
1 p. 141), er opstaaet ved Apokope 3 . Ved denne Udvikling
faar Ordet Udseende af at være dannet med Suffikset -ugh, og deler
Mulighed for, at der kan indtræde et sekundært Aflydsskifte
(-igh: -ugh : -agh). Tidligt er der opstaaet en Form windigh; en
saadan Form kendes fra Flensborg Stadsret, der ogsaa har øriigh
for ørtugh (ørtogh) 4 . I det følgende skal disse to Formers Udvikling
i Middeldansk og deres Udbredelse i Dialekterne undersøges.
Ved gh's Udvikling til w og Sammenglidning med u faas windmoæ
i yngre Middeldansk (se Eksempler i Kalkars Ordbog) og den
almindelige Form windwe = windue (se f. Eks. Mandevilles Rejse
p. 40,12 og 165,u; jvf. Kaikar). GG citerer II p. 154 n. Formen
winthuwe fra Mariagerlegenden (i § 309 om Udvikling af gh. til w) •
det er dog tvivlsomt om -uw- saa sent (Mariagerlegenden er skrevet
1488) betyder '-uw- og ikke blot u. Denne Form skal jeg iøvrigt
vende tilbage til (se nærmere p. 145).
En Form skrevet windwe er tvetydig, da w jo langt op i Tiden
bruges for u, men i den middeldanske Periode maa w i dette Ord
betyde u (Kvinders Rosengaard, har f. Eks.: vyndwe eller glug
p. 58,*). Denne almindelige Form windwe — jvf. den rigsdanske
Form — er usædvanlig ved sin «a!-Forbindelse. I yiigre Middeldansk
bliver nd- assimileret til nn, og vi venter derfor at finde en
1 2
Se GG §§ 108 og 150. Om dette Skifte -igh : -ugh se Marius Kristensen
i Arkiv for nordisk filologi XXV p. 143 ff. og Kort over danske Folkemål p. 130 f.
(tildels allerede Fremmedordene i det ældste danske Skriftsprog p. 17) samt GG
§ 222 Anm. 1 og § 328 (med Henvisning til Marius Kristensens Behandling).
8 4
Se GG § 219,8. Se GG § 222 Anm. 1 (om ørtugh § 108). Eksempler af
denne Art er velkendte fra Gammeldansk: manigh : manugh, hceligh : hælugh,
antigh : antugh « annattwiggia, jvf. nydansk enten), skyldigh : skyldugh, wildigh :
wildugh, fwligh : fælugh. Sml. Jyske Lovs Fortale efter forskellige Haandskrifter:
skyldugh i skyldigh, undærdanugh : vndærdanigh, lydug: lythig, hcelugh: hæUigh,
wildugh • wildigh etc. (se Danmarks gamle Landskabslove II p. 12,2-4 og p. 13,3-4
med Varianter).