Danske Studier 1935

12
UELGE L. SKJØDT
kritiske spørgsmaal ikke var saa indfiltrede og uløselige, vilde det
være rimeligt at ordne stoffet kronologisk, saaledes at de forskellige
elementer blev undersøgt i den rækkefølge, hvori de viser sig
i tiden. Men da dette ikke er tilfældet, er denne fremgangsmaade
ubrugelig.
Den ordning af stoffet, som jeg har valgt, giver efter min
mening en virkelig oversigt over emnet og giver jo ogsaa en vis
udvikling, idet undersøgelsen begynder med, hvad vi kan lære om
selve de katolske kirkeindretninger for at ende med det mere centrale
spørgsmaal om tryllevisens stilling til Gud, Kristus og Helgenerne,
Himmerig og Helvede, Salighed og Fortabelse. Vi gaar altsaa
fra det mere konkrete, kirkens ydre former, til det mere abstrakte,
kirkens aandelige indhold. Det er en fremgangsmaade, der,
ikke helt ulig den, som Peder Palladius med stort held benyttede
i sin Visitatsbog, da han skulde gøre op med katolicismen og klare
nye og gamle begreber ud fra hinanden, giver en ret fast disposition,
selv om der selvfølgelig bliver nogen vilkaarlighed i grupperingen
af, hvad man vil.have med under de forskellige kapitler, jegvælger
at indordne mit stof under.
I. Kirken og Kirkelæren.
Noget af det første, den katolske kirke gjorde, da den kom til
Norden, var at rejse bygninger, hvori missionærerne kunde samle
den begyndende menighed, og hvorfra kirkeklokkernes toner kunde
forjage de hedenske folks guder og jætter, hvad der jo for kristendommen
omtrent kom ud paa eet, og som omdannedes til onde
væsener og djævelens tilhængere tilhobe. 1 Kirkebygningerne rejste
sig rundt om i Danmark som i det øvrige Norden, og kom hurtigt
til at præge landskabet, ligesom kirkens lære efterhaanden satte sit
stempel paa de ydre forhold. Selve folketroen omformedes kun langsomt,
thi at kristendommen kun lidt efter lidt sejrede i Norden,
idet den trængte frem ved sin egen indre kraft, er en kendt sag,
og endnu findes der, hvad vore folkeeventyr og folkeminder viser,
betydelige rester og levn af det gamle hedenskab tilbage i folketroen.
Kristendommens forkyndere søgte jo heller ikke at udrydde
andet af folkelivet end selve afgudsdyrkelsen med dertil hørende
blot og trolddom, og ofte oplyste man det kristelige med hedenske
1 Se Grønbech: Religionsstiftet i Norden, p. lOff.