You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
132 FR. ORLUF<br />
m<br />
kirkefest-salmerne kommer først hos Brorson, er der ikke mere<br />
lighed med Schrader end med Freylinghausen. Naar forf. endog<br />
synes at tillægge Brorson en art frygt for eller betænkelighed ved<br />
at komme „bort fra forbilledet" (Schrader) i den nævnte henseende,<br />
er det uheldigt, at han har overset, at Brorson netop har<br />
giort det m. h. t. trinitatis-salmerne, der hos Schrader findes som<br />
rubr.-nr. XI (til søndag trinitatis), men hos Brorson, hvis kirkefestafsnit<br />
(„Troens frydefest") ikke har nogen rubrik for trinitatissøndag<br />
— der jo ikke var nogen helligdag —, findes under troslæren<br />
(„Troens grund", 1ste part, nr. 1 „Guds væsen og egenskaber") 1 .<br />
Det er vel i det hele et spørgsmaal, om det fører til rigtig dom<br />
om Brorsons ydelse at gaa ud fra den nuværende kirkesalmebogs<br />
i en vis forstand strengere gennemførelse af Brorsons originale tanke<br />
om salmebogens ordning efter dogmatisk systematik („en katekismus<br />
paa vers") og fra dette stade fæste blikket paa de formentlige<br />
mangler hos Brorson i stedet for, paa historisk baggrund af det<br />
Kingoske prædikantvademecum og det Schraderske kaos, at fremhæve<br />
Brorsons flersidige overblik og systematiske ordning,; hvortil<br />
Brorson vel kan have hentet nogen tilskyndelse hos Freylinghausen,<br />
men aldeles ingen hos Schrader, og hvis opbygning virkelig er aldeles<br />
original.<br />
Det er A. D. Jørgensen, der først har giort den bemærkning, at<br />
kirkefest-salmerne gør planen i Brorsons salmeværk „mindre gennemsigtig"<br />
2 ; han mener endog — og, som nævnt, dr. Koch efter ham —<br />
at de ikke oprindelig hører til den helhed, som Brorson tænkte sig<br />
som „Troens klenodie". Ved en vis fastholden af den ved denne<br />
titel angivne begrebsgrænse vil det ganske vist kunne siges, at kun<br />
troslæren og livet i troen (klenodiet i sig selv og dets subjektivt<br />
opfattede værdi) henhører herunder, medens den instituerede kirke<br />
er et andet begrebsomraade. Men fra livet i troen kan man dog<br />
ikke adskille deltagelse i og funktion ved den offentlige religionsøvelse,<br />
især ikke, naar det drejer sig om indretningen af dennes<br />
rituelle apparat; det bliver da kun et underordnet spørgsinaal, i<br />
hvilken form der herved tages hensyn til kirketjenestens behov,<br />
naar dette dog nødvendigvis maa tages i betragtning ogsaa i en<br />
1<br />
Brorsons salmenumre 72—74 under denne rubrik er oversatte efter Schraders<br />
nr. 204, 196 og 201 under rubr.-nr. XI.<br />
2 Anf. skr. s. 34.
Change language