Danske Studier 1935

130 FR. ORLUF
De der har fremsat eller efterskrevet hypothesen om Brorsons
medvirkning ved Schraders salmebog, er vel gaaet ud fra begges
tilslutning, til pietismen. Men den eneste, der virkelig vides at have
samarbejdet med Schrader i denne sag, Balthasar Petersen, var
modstander af pietismen. Schrader har altsaa i sit paatænkte
vajsenhus' forlagsinteresse 1 raadført sig med en erklæret modstander
af pietismen, for at salmebogen skulde kunne købes af hele kirkefolket.
Endelig har de, der alene ved ræsonnementshypothese har tillagt
Brorson aandelig medvirkning ved Schraders salmebog, undladt
at stille sig selv det spørgsmaal, om man uden mindste støtte
fra Brorsons egen side tør indestaa for, at det kunde stemme med
hans følelse at være medarbejder ved en tysk salmeudgave. Vi
ved, at det var hans følelse imod, at menigheden i Tønder var
tvunget til at synge tyske salmer ogsaa ved den danske gudstjeneste 2 ;
hans danske salmebog „Troens rare klenodie" tilsigtede at afhjælpe
dette forhold. Brorson, der var født i det kongerigske enklave
Randrup, følte sig ikke engang sikker i det tyske sprog og var
det heller ikke.
Paa det nu foreliggende grundlag maa det fastslaas, at den
Tønderske salmebog er samlet 1728 af Schrader selv, censureret
1729 af antipietisten Balthasar Petersen og trykt 1730—31, efter
at midlerne hertil var fremkomne ved det Struckske testamentes
ikrafttræden.
Deltagelse fra Brorsons side er hverken paaviselig eller af ydre
eller indre grunde paa nogen maade sandsynlig.
Man behøver altsaa ikke at give den musikalske Brorson medansvar
for Schraderske salmer, der ikke kan synges paa den opgivne
melodi!
*
1 Oprettelse af vajsenhuse var et programpunkt for pietismens humanitære
bestræbelser. Raadmand Struck i Tønder havde testamentarisk legeret midler
til oprettelse af et hospital og vajsenhus i Tønder, men arvingerne tilbageholdt
testamentet og kapitalen. Schrader fik 1730 testamentet fremskaffet og arvingerne
tvungne til at udlevere kapitalen og de i 15 aar urettelig oppebaarne
renter, hvorefter vajsenhuset med bogtrykkeri og forlagsret til Schraders salmebog
oprettedes (da der paa titelbladet staar under „Tondern": „Verlegt und gedruckt
zum nutzen des daselbst zu erbauenden hospital- und waysenhauses", maa første
oplag være trykt andetsteds for legatkapitalens regning). . " Dette forhold mødte
ham allerede i Løgumkloster, dér nylig indført (1681).