Danske Studier 1935

BRORSON OG SCHRADERS TYSKE SALMEBOG 127
belæst i den tyske salmedigtning" 1 , og samme forfatter gør 2 aar
efter et ikke uvæsentligt fremskridt i den saaledes vundne erkendelse:
„ogsaa Brorson skal have været virksom" ved den tyske
salmebogs „samling og ordning" 2 - 3 .
Med saamegen autoritet for sig har pastor John Hansen 4 ,
der med stor flid og kærlighed har samlet alt, hvad han kunde
opdrive om Brorson og hans brødre, endog set sig hjulpen til en forklaring
af Brorsons ansættelse i Tønder: „Grunden til, at [Schrader]
ønskede at faa [Brorson] til Tønder, var vel nærmest den, at han
havde hørt godt om ham som en dygtig og nidkær præst [rigtigt!],
men dernæst ogsaa, at han ønskede at benytte sig af ham, der var
ham bekendt som dansk salmedigter, ved samlingen af en salmebog,
han havde under arbejde" 5 .
Hermed har teorien om Brorsons medarbejderskab ved Schraders
salmebog naaet den fyldigste udformning fra tankens side.
Den er nu moden til optagelse saavel i biografien af Schrader 6 som
i den danske litteraturhistorie 7 .
Læserne vil dog allerede forstaa, at vi her befinder os paa
gyngende grund, og at i virkeligheden ingen af de citerede forfattere
selv har undersøgt forholdet. Udover de ovennævnte indirekte
oplysende data vedrørende tidspunkterne for Brorsons ansættelse i
Tønder og for trykningen af Schraders salmebog har litteraturen
heller ikke hidtil ydet nogen hjælp til en saadan undersøgelse.
Derimod findes der utrykt materiale, der direkte oplyser det
faktiske forhold, nemlig i det kortvarige (1737—71), for hele den
danske krones omraade fælles generalkirkeinspektionskollegiums papirer
vedrørende revisionen af Schraders salmebog 8 . At denne sag
kunde blive regeringsanliggende, hænger sammen med datidens bestræbelse
for ensartethed paa dette omraade. For kongerigets vedkommende
var Pontoppidans salmebog 1740 officielt fremkaldt i
1
Uden kildeangivelse kan denne sidste bemærkning ikke antages at sigte
til andet end det af Hjort oplyste. 2 Udhævet her. » Biogr. lex. III (1889)
s. 129. 4 Hans Adolf Brorson og hans brødre (Odense 1894) s. 62. 6 A. D. Jørgensen,
som s. 374 nævnes i kildematerialet til det paagældende afsnit (VI) af
Hansens bog, siger kun (s. 25, lige foran den ovenfor citerede sætning): „det var
ganske vist ikke ubekendt for Schrader, at hans diakon var dansk salmedigter,
mere end noget andet har vistnok netop det bragt ham til at lokke Brorson ned
til det lille diakonat i Tønder". Ogsaa dette er dog fri fantasi.
e Biogr. lex.
XV (1901) s. 292. ' 111. dansk Iitteraturh. 2 II. 230. 8 Rigsarkivet takkes for
at have stillet disse papirer til min raadighed paa centralbiblioteket i Veile.