Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 11
Denne mangel paa folkeviser af religiøst indhold kan forklares
paa forskellig maade. Rimeligt er det at antage, at en del legendeviser
er gaaet til grunde. Eftersom det var dem, der indeholdt
mest kristeligt, det vil paa den tid sige katolsk, stof af samtlige
folkeviser, saa var det naturligt, at det var dem, reformationens
adel først og fremmest rettede sin uvilje imod. Da de har indeholdt
for meget papisme, har man simpelthen prøvet paa at „tie"
dem ihjel, ihvertfald har man ikke indført dem i visehaandskrifterne.
Men et andet forhold, som gør sig gældende, og som vi efter
min mening ikke maa overse, er, at disse legendeviser sandsynligvis
slet ikke har hørt hjemme inden for adelstanden, men har
deres oprindelse i lavkirkelige kredse, blandt tiggermunke, lægbrødre
og inden for de forskellige gildebroderskaber, hvoraf mange,
især elende-broderskaberne har en udpræget religiøs karakter (fx.
St. Gertruds-gilderne). Vi finder i flere gildeskraaer meddelelse om,
at afsyngelse af religiøse sange har fundet sted. At legendeviser
ogsaa kan være sunget — og maaske digtet — der, er jo i hvert
fald muligt 1 .
Mindre betydning har vel et tredje forhold haft. Folkevisen
besynger jo næsten slet ikke Jomfru Maria. Med undtagelse af D.g. F.
96 A — de første fem strofer — har vi ingen mariaviser i folkevisestil,
hvad der jo er mærkeligt, naar man betænker, hvilket stof
der findes for den episke folkevise i marialegenderne. Ernst Frandsen
forklarer fraværelsen af mariadigtning som „manglende Fortrolighed,
ikke med Emnet i sig selv, men med Mennesket Maria.
Madonna var virkelig Gudinde, og hendes Plads var ikke i Folkevisen."
2 Dette kan maaske være rigtigt, men det er jo ogsaa
muligt, at Mariadyrkelsen først har naaet os saa langt hen i middelalderen,
at folkevisedigtningen havde naaet sin kulmination, saa at
den ikke mere tog nye emner op til behandling, men nøjedes med
at udvikle og omskrive de allerede eksisterende motiver.
Naar man skal undersøge de katolske elementer i trylleviserne,
kan man gaa frem ad forskellige veje. Hvis visernes tilblivelse kunde
dateres — i hvert fald med nogenlunde sikkerhed, og selve de tekst-
1 Se Nyrop: Danmarks Gilder og Laugskraaer, B. 2, p. 548—49 med Henvisninger
til I, p. 66, §42: „Minnesyngning", II, p. 209, §30, hvor der er tale
om, at brødrene „quædhe sanlti trinitatis mynne och jomfru Marias och santti
Leonis*, I, p. 255, tales der om afsyngelsen af anden gudelig sang i gildet.
* Mariaviserne, p. 205.