Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 123
flestes vedkommende er middelalderlige, at nogle af dem er gamle
(selvom de grundet paa tidernes ugunst har faaet ny form) dvs. fra
omkring 1250, nogle er unge, op mod 1480—1500. Imellem disse
to aarstal maa vore legendevisers tilblivelsestid ligge.
Nu rejser sig imidlertid det spørgsmaal: hvem har digtet dem,
og i hvilke kredse er de digtede?
Det første spørgsmaal kan vi straks forlade som uløseligt, og
dette gælder jo for alle folkeviserne, men det næste kræver længere
overvejelse. Som jeg alt har nævnt et sted, er jeg af den mening,
at legendeviserne er digtede i lavkirkelige kredse, af tiggermunke,
lægbrødre eller gildebrødre, (vel især inden for St. Gertrud-gilderne).
Hvad de sidste angaar, har jeg allerede givet det materiale, jeg i
øjeblikket raader over, og det er jo ikke særlig stort 1 . For de
første taler, at de helgener, vi træffer i legendeviserne, næsten alle
er blevet særligt dyrkede af tiggermunkene 2 ; baade St. Catharina
og Maria Magdalena var, ganske sikkert for den førstes vedkommende,
lidt mere tvivlsomt for den andens, Dominikanernes og
Franciskanernes værnehelgener.
Mod min hypotese taler, al der i ingen af viserne forekommer
mindste spor af, at de skulde være digtet i byerne, hvor de nødvendigvis
maa være blevet til, ifald de er digtet af tiggermunke,
som jo kun fandtes i byerne, da de ikke kunde skaffe sig tilstrækkeligt
til livets ophold paa landet. Ganske vist rinder jeg heller
intet, der tyder påa, at de er digtede paa landet, saa for saa vidt
kommer det ud paa eet.
Denne min hypotese er ikke fremsat før, i hvert fald ikke i
den mig bekendte litteratur, og selvom den trænger til at underbygges
betydeligt, saa tror jeg dog, at jeg er inde paa et rigtigt
spor.
1
C. Nyrop: Da. Gilde- og Laugsskraaer, II, p. 549, (Sagoversigt: minnesyngning.
2 Helgendyrkelse, 27—29.